Verdens lande dropper kulkraft i hidtil uset tempo
Den ekstremt forurenende energikilde har måske toppet, og det giver håb for klimaet.
Kurven er knækket, og efter et årti, hvor antallet af kulkraftværker steg eksplosivt, har verden det seneste år oplevet et dramatisk fald. Det viser årsrapporten Boom and Bust 2017, der blandt andet er udarbejdet af Greenpeace.
Rapporten dokumenterer, at antallet af påbegyndte byggerier er faldet med 62 pct., mens projekter i planlægningsfasen er faldet med 48 pct. Opgørelsen dækker over produktionskapacitet, og er således korrigeret for kraftværkernes varierende størrelse.
Kul hører til blandt de mest forurenende energikilder, og derfor mener forfatterne til rapporten, at den nye udvikling på verdensplan er afgørende for miljøet.
»For første gang siden det globale boom i kulkraft begyndte for et årti siden, har udviklingen i Syd- og Østasien – særligt Kinas vidtrækkende restriktioner på nye kulkraftværker og Indiens tilkendegivelse af, at ingen nye værker er påkrævet det næste årti – tilsyneladende bragt de globale klimamål indenfor rækkevidde,« lyder det.
Fra 2006-2016 stod Kina og Indien for 86 pct. af de færdiggjorte kraftværker, men det seneste år har de sat over 100 byggerier på standby. Kraftværkerne skulle have haft en samlet kapacitet på 68 gigawatt, men den energi skal nu findes igennem andre ressourcer.
Forfatterne til rapporten skriver, at målet om en temperaturstigning på to grader er indenfor rækkevidde, mens det ambitiøse mål om en stigning på blot halvanden grad, som blev indskrevet i Paris-aftalen, kræver yderligere acceleration i bevægelsen væk fra kulkraftværker.
Herhjemme planlægger Dong at omlægge selskabets sidste to kulkraftværker til biobrændsel i 2023. Sker det, er der kun to kraftværker tilbage i landet, der bruger kul.
Den tidligere SR-regering havde en ambition om, at udfase kul helt inden 2030, men det har den nuværende regering droppet.