Erdogan stikker til Hollands åbne sår: Anklager landet for at stå bag Srebrenica-massakren
Konflikten mellem Holland og Tyrkiet ruller videre.
Efter de seneste stridigheder mellem Tyrkiet og Holland langer Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan igen hårdt ud efter det hollandske folk i en kommentar, hvor han direkte anklager hollænderne for at stå bag den største massakre i Europa siden Anden Verdenskrig. Det skriver CNN.
»Vi kender hollænderne og folket i Holland fra massakren i Srebrenica. Vi ved udmærket, hvordan de massakrerede folk i Srebrenica. Vi har ikke brug for nogen til at belære os om civilisation,« sagde Erdogan tirsdag på et møde i Ankara.
Srebrenica-massakren fandt sted i 1995 i Bosnien, hvor hollandske soldater skulle beskytte byen Srebrenica mod bosniske serbere. Det kunne de ikke, og 8.000 drenge og mænd blev derfor skudt af de bosniske serbere. Massakren har siden været et åbent sår i den hollandske selvforståelse.
Bemærkningen har skabt yderligere spændinger mellem Holland og Tyrkiet. I forvejen er luften anspændt mellem de to lande, efter Holland nægtede den tyrkiske minister at lande i Holland for at føre valgkamp.
Siden har den hollandske premierminister, Mark Rutte, reageret ved at kalde kommentaren ”en ulækker forfalskning af historien”.
»Det er utrolig lavt og dårlig stil. Vi vil ikke reducere os selv til det her niveau. Det er meget uacceptabelt og ekstremt irriterende,« siger han i et interview på den hollandske TV-kanal RTL, skriver CNN.
Urolighederne kommer som optakt til det hollandske valg, som skal afholdes i dag. I øjeblikket ser det ud til, at den højreorienterede kandidat Geert Wilders, som er anti-islamist og modstander af EU, vil få stor fremgang ved valget og drage fordel af konflikten mellem Tyrkiet og Holland.
Når tyrkiske politikere valfarter til europæiske lande for at føre valgkamp er det ikke uden væsentlighed for dem. Der sidder nemlig adskillelige tyrkere spredt ud i Europa, som er berettigede til at stemme ved det tyrkiske valg. Tyskland ligger nummer et på listen, hvor omkring 1,4 mio. tyrkiske statsborgere er bosat.
Holland ligger nummer tre og er derfor heller ikke uden betydning for det tyrkiske valg, hvor næsten en kvart mio. tyrkere kan stemme. Til sammenligning ligger Danmark nummer ni på listen med 33.000 tyrkere.
Folkeafstemningen i Tyrkiet kan medføre, at landets forfatningsgrundlag ændres, så præsidenten kan blive siddende frem til 2029.