USA’s forsvarsminister stiller Nato-allierede et ultimatum

BRUXELLES — Forsvarsminister James Mattis advarede onsdag sine allierede i Nato om, at USA vil reevaluere sin støtte til Nato, hvis ikke alle lande øger deres forsvarsbudgetter.

»Jeg skylder at give jer et klart billede af den politiske virkelighed i USA og stille et fair krav fra den amerikanske befolkning,« sagde Pentagon-chefen ifølge sit talepapir, som blev delt ud til pressen ved et Nato-forsvarsministermøde i Bruxelles.

»Amerikanske skatteydere kan ikke længere betale en uforholdsmæssig stor del af forsvaret for vestlige værdier. Amerikanerne kan ikke bekymre sig mere om fremtidens sikkerhed for jeres børn, end I selv gør. Tilsidesættelse af militær parathed demonstrerer manglende respekt for os selv, for vores alliance og for de friheder, som vi har arvet, som nu klart er truet,« fortsatte han og slog desuden fast:

»USA vil leve op til dets ansvar, men hvis jeres nationer ikke ønsker at se USA moderere sin opbakning til alliancen, er hver af jeres hovedstæder nødt til at vise støtte til vores fælles forsvar.«

Ultimatummet fremlagt på et lukket møde mellem alliancens 28 forsvarsministre eskalerer et mangeårigt pres på en stribe Nato-allierede samt Canada, som ikke bruger 2 pct. af bnp på deres forsvar.

USA’s præsident Donald Trump har flere gange langet ud efter lande i Nato-alliancen for ikke at betale deres »fair andel«, og Mattis har nu gjort det klart, at Washington forventer at se positive ændringer allerede ved slutningen af året. Første evaluering vil finde sted i maj, hvor Natos stats- og regeringschefer samles til topmøde i Bruxelles, og amerikanerne lægger op til, at hvert land skal fremlægge køreplaner for at demonstrere, at de er på ret kurs. Det gælder også for Danmark, hvor forsvarsbudgettet i dag kun lyder på 1,17 pct. af bnp.

»Ingen vej undenom«

»Derfor er beskeden til os derhjemme, at vi er nødt til at tænke i de baner. Der er ingen vej udenom. Vi skal øge vores forsvarsbevillinger,« siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Han afviser, at der er tale om en trussel:

»Det var ikke truende, men konstaterende,« siger den danske forsvarsminister og peger på, at Europa »er dybt afhængig af USA’s militære kapacitet til at forsvare Europa mod aggressioner«.

»Så selvfølgelig skal vi opfylde det. Vi kan ikke undvære amerikansk tilstedeværelse i Europa. I øvrigt finder jeg det rimeligt, at vi som et velhavende land yder vores bidrag til det fælles forsvar,« siger Claus Hjort Frederiksen og henviser til det ændrede trusselsbillede i Europa.

Siden 2014, da Rusland annekterede Krim, har russerne også bygget sine militære styrker op i det vestlige militærdistrikt langs grænsen til Baltikum. Det har skabt frygt i Estland, Letland og Litauen, for at Rusland vil forsøge at gentage manøvren fra Krim. Russerne har desuden i Kaliningrad opstillet raketter, som ifølge Hjort kan nå Sjælland og København. Rusland har gennemført angrebssimuleringer mod Stockholm og Bornholm og cyberangreb mod USA under det amerikanske præsidentvalg. Der er tale om et nyt trusselsbillede i Østersø-regionen, hvor Danmark ikke er i stand til at beskytte sig selv.

»Nej, det kan vi ikke. Vi er nødt til at opbygge en styrke,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Ifølge flere Nato-kilder blev det amerikanske krav mødt med bred forståelse hele vejen rundt om bordet. Mange var også lettede over, at Mattis samtidig fastslog, at USA’s fortsat bakker utvetydigt op om forsvarsalliancen.

Utvetydig opbakning

»Alliancen er og forbliver det faste fundament for USA og for hele det transatlantiske samfund. Vi er tæt knyttet sammen, og præsident Trump har udtalt sin stærke støtte til Nato,« sagde Mattis på vej ind til mødet.

Den amerikanske general gjorde også meget ud af at forklare, at europæiske Nato-allierede bærer en del af ansvaret for, at han mødte op til forsvarsministermødet med et ultimatum. Allerede i 2007 advarede den daværende amerikanske forsvarsminister Robert Gates om, at USA ville miste tålmodigheden, hvis det skulle fortsætte med at betale hovedparten af Nato-regningen.

»Denne utålmodighed er nu en politisk realitet,« sagde Mattis.