Fox News sletter tweet om moskéangreb efter canadisk kritik

Fox News kritiseres for at skabe frygt i befolkningen med dækning af angreb mod moské i Quebec.

Den canadiske premierminister, Justin Trudeaus, kontor langer ud efter den amerikanske tv-station Fox News for at bringe falske nyheder om et skudangreb i Quebec, som kostede seks mennesker livet.

Det sker, efter at Fox News bragte et tweet, hvor mediet beskrev gerningsmanden bag skudattentatet mod en moské som en person af "marokkansk afstamning".

Screendump af Fox News-tweetet, der blev udsendt mandag og senere trukket tilbage

Trudeaus kommunikationsdirektør, Kate Purchase, krævede herefter, at Fox News fjernede informationen, da politiet havde afkræftet, at manden havde noget med skudangrebet at gøre.

Nyhedsbureauet AFP har fået fat i et brev fra kommunikationsdirektøren sendt til den administrerende direktør fra Fox News, Bill Shine, hvor hun anklager tv-kanalen for at misinformere.

- Tweetet indeholder forkerte oplysninger og er skrevet i et sprog, der giver en fejlagtig opfattelse af, hvem der har begået terrorangrebet mod moskeen i Quebec, står der i brevet.

- I løbet af dagen er det kommet frem, at dette er falsk information. Faktisk har det vist sig, at gerningsmanden er en 27-årig fransk-canadier, ikke en mand af marokkansk afstamning.

Efter modtagelsen af brevet har Fox News slettet tweetet, hvor gerningsmanden beskrives som marokkansk.

Seks personer blev dræbt ved skudangrebet søndag aften i Quebec, og yderligere otte personer blev såret. En 27-årig mand fra Quebec blev mandag sigtet for de seks drab og yderligere fem drabsforsøg.

- Disse tweets fra Fox News udtrykker mangel på respekt for de seks ofre og for deres familier ved at sprede fejlagtig information og ved at spille på politik og sprede frygt i vores samfund, skriver Purchase videre i brevet.

Også medierne i Canada har fået kritik i kølvandet på angrebet.

Premierministeren i Quebec-provinsen, Philippe Couillard, har blandt andet kritiseret canadiske radiostationer for at bidrage til splittelsen i landet.

Uden at pege fingre ad specifikke radiostationer understreger premierministeren tirsdag, at "ord betyder noget".

Kritikken har ifølge AFP været rettet mod de lokale stationer FM93 og Radio X.

- Dette er højreorienterede stationer uden substans, men en masse meninger, siger Stephane Leman-Langlois, der er kriminolog ved Laval University, hvor også den formodede gerningsmand bag moskéangrebet studerede.

Han mener, at de pågældende radiostationer "er med til at legitimere den splittende diskurs mod minoriteter generelt og muslimer i særdeleshed".

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.