Overblik: Det ved vi om moskéangrebet i Quebec
Seks personer er dræbt og otte såret under et angreb på en moské i Quebec.
Mindst seks personer er natten til mandag dansk tid dræbt under et skyderi i en moské i den canadiske by Québec i provinsen af samme navn.
- Otte personer er såret, oplyser en talskvinde for politiet i byen.
- To mistænkte er anholdt efter skyderiet. Ifølge talskvinden er der ingen tegn på, at der var flere gerningsmænd. Et vidne har berettet, at op til tre personer skød.
- En af gerningsmændene er anholdt nær moskéen, mens en anden blev anholdt i byen d'Orleans omkring 20 kilometer fra det centrale Quebec.
- Motivet bag ugerningen er endnu ukendt.
- Ifølge lederen af moskéen Mohamed Yangui blev der åbnet ild i moskéen under aftenbønnen søndag.
- Det lokale politi modtog det første alarmopkald klokken 19.55 lokal tid.
- Der var omkring 40 mennesker i moskéen søndag aften.
- Premierminister Justin Trudeau har fordømt angrebet: "Vi fordømmer dette terrorangreb på muslimer".
Kilder: Reuters, DR.
/ritzau/