Fortsæt til indhold
International

Han blev kaldt et modefænomen. Nu laver Macron rav i den franske præsidentvalgkamp

Den 39-årige Emmanuel Macron har for alvor fået vind i sejlene i den franske præsidentvalgkamp – til stor irritation for især Socialistpartiet samt de øvrige topkandidater.

PARIS — Egentlig skulle man tro, at den franske venstrefløj havde travlt med at koncentrere sig om sit eget primærvalg på søndag, hvor arvtageren til det splittede socialistparti skal udpeges. Men i stedet er det en helt anden præsidentkandidat – der slet ikke stiller op til primærvalget – som partiet lige nu bruger al sin energi på at holde øje med.