Fortsæt til indhold
International

Atomaftale har udløst iransk forbrugsfest og europæisk kamp om markedsandele

Mens europæiske firmaer kæmper for genvinde markedsandele, de måtte opgive på grund af sanktioner, har rige iranere har kastet sig ud i en forbrugsfest i nyopførte indkøbscentre.

TEHERAN — Allerede ved ankomsten til Teherans internationale lufthavn, der er opkaldt efter den islamiske revolutions leder, ayatollah Ruhollah Khomeini, ser man de første tegn på de nye tider i Iran.

På den anden side af motorvejen knejser to franske kædehoteller. Trætte rejsende kan lægge sig i senge redt op af de franske hotelgiganter Novotel og Ibis.