Her er fem favoritter til Nobels Fredspris

Det er en svær øvelse at forudsige vinderen af Nobels Fredspris. Hvert år forsøger medier og eksperter sig i disciplinen, og ofte gætter de forkert. I år lægger direktør for The Peace Research Institute i Oslo (PRIO), Kristian Berg Harpviken, hovedet på blokken og kommer med fem bud på en vinder. PRIO er et uafhængigt forskningsinstitut, som beskæftiger sig med forskning i fred mellem stater, grupperinger og mennesker. Fredsprisen overrækkes fredag formiddag klokken 11 i Oslo.

Svetlana Gannushkina (Rusland) har gennem lang tid været fortaler for bedre rettigheder for flygtninge og migranter i Rusland. Hun har blandt andet startet initiativet Civic Assistant Comitee, som tilbyder retshjælp til flygtninge og migranter.

»Gunnushkinas nuværende arbejde skal ses i forlængelse af hendes livslange engagement i forhold til retfærdighed og menneskerettigheder i Rusland,« siger Kristian Berg Harpviken til Jyllands-Posten.

Svetlana Gannuskina var med til at starte den russiske organisation Memorial, hvis fokus er, at sætte et historiske perspektiver i forbindelse til nutidens rettigheder, demokrati og forsoning.

»Hvis hun får prisen, er det selvfølgelig for hendes utrættelige arbejde med menneskerettigheder. Men hun vil i givet fald få prisen på et interessant tidspunkt, hvor Ruslands aktiviteter i Ukraine, på Krim-halvøen og i Syrien er under stor kritik,« siger Kristian Berg Harpviken.

Ernest Moniz (USA) og Ali Akbar Salehi (Iran) er henholdsvis amerikansk energiminister og chef for den iranske atomenergi-organisation.

De to var chef-forhandlere i forhandlingerne mellem USA og Iran, som endte med en aftale om, at Iran skal holde deres atomprogram fredeligt, og at sanktionerne mod Iran langsomt kan blive løftet. De har fået stor ros for deres andel i aftalens tilblivelse, og de figurerede blandt andet på tidsskriftet Foreign Policys liste, Global Thinkers 2015.

»De er et fint eksempel på videnskabelig diplomati, altså inddragelsen af videnskabelig kompetencer til at bygge bro mellem mennesker og nationer,« siger Kristian Berg Harpviken.

»På mange måder ville det være en klassisk vinder, hvis Nobel Komitéen gav prisen til Moniz og Salehi. Her er tale om, at to lande stækker sig for ikke at gå i krig med hinanden. Og netop de to, Moniz og Salehi, spillede en afgørende i rolle i atomaftalen mellem USA og Iran,« siger han.

The Syrian Civil Defence også kendt som De Hvide Hjelme (Syrien) har ifølge gruppen selv reddet over 60.000 menneskers liv i deres arbejde i de oprørskontrollerede dele af Syrien.

»De Hvide Hjelme redder liv, lindrer smerte og opretholder håb under de værst tænkelige forhold i krigen i Syrien. Det ville være et stærkt humanitært signal at tildele dem prisen,« siger Kristian Berg Harpviken.

»Til forskel for mange andre nominerede taler vi her om de rene amatører, som måske kun har et enkelt kursus i ryggen og ellers frivilligt arbejder under konsekvenserne af krigen i Syrien. Det er et stærkt symbol på den ikke-voldelige protest mod krigen,« siger han.

Omkring 3.000 frivillige arbejder for De Hvide Hjelme, som siden 2013 har bjerget døde og sårede fra bombede bygninger i Syrien. Omkring 130 frivillige hos De Hvide Hjelme har selv mistet livet under arbejdet.

Også den britiske avis The Guardian peger på De Hvide Hjelme som et oplagt bud på dette års vinder af fredsprisen. Avisen peger i øvrigt på Pave Frans, som har støttet flygtninge og talt for vigtigheden af, at verdenssamfundet tager sig af klimaforandringerne. Også den tyske forbundskansler, Angela Merkel, nævnes for hendes flygtningepolitik.

Edward Snowden (USA) er en »joker« ved dette års uddeling, mener Kristian Berg Harpviken.

»Der kan ikke være nogen tvivl om, at datasikkerhed og overvågning er nogle af disse års vigtigste problemstillinger. En fredspris til Edward Snowden ville selvfølgelig være kontroversiel, blandt andet fordi den tidligere Nobelpris-modtager og nuværende amerikansk præsident, Barack Obama, ser ham som en fjende. Men jeg mener, at Edward Snowdens virke er begyndt at have direkte konsekvenser for mennesker i hele verden i form af bevægelser, retssager etc.,« siger Kristian Berg Harpviken.

»Men lavpraktisk set vil det være en udfordring overhovedet at overrække Edward Snowden prisen. Det ville kræve, at den norske regering ville holde hånden over ham og give ham beskyttelse i Norge. Det er der nok mange norske politikere, som ville være betænkelige ved. Men jeg mener, man må se ham som en seriøst kandidat,« siger Kristian Berg Harpviken.

Jeanne Nacatche Banyere, Jeannette Kahindo Bindu og Dr. Denis Mukwege (DR Congo) har i over ti år kæmpet på vegne af ofre for seksuel vold og -krigsførelse i Congo. Jeanne Nacatche Banyere og Jeannette Kahindo Bindu har igennem kirkelige netværk hjulpet ofre for seksuel vold i Congo, hvor massevoldtægter og anden seksuel vold har ramt tusind vis af kvinder i forbindelse med væbnede konflikter i landet.

Dr. Denis Mukwege er gynækolog. Han har stiftet Panzi Hospital i Bakuvu, Congo, hvor kvinder, som har været udsat for seksuel vold kan blive behandlet. Denis Mukwege er førende indenfor behandling af de fysiske skader, som ofre for seksuel vold som for eksempel massevoldtægter.

»Hvis komiteen giver fredsprisen til denne trio, vil man kunne forstærke sin synlighed i forhold til seksuel vold i forbindelse med væbnede konflikter, hvilket ikke bare er noget, som sker i Congo, men i hele verden,« påpeger Kristian Berg Harpviken.

Kristian Berg Harpviken erkender, at det er uhyre svært at forudsige vinderen af morgendagens uddeling, men han mener alligevel, at det giver mening at diskutere sig frem til favoritter som de ovenstående.

»Komitéen tager deres beslutning på baggrund af en lang række kriterier. Der er geografiske hensyn, tematiske hensyn og politiske hensyn, som allesammen skal sikre en vis fordeling af priserne år for år, og det gør det svært at gætte, hvem prisen overrækkes til. Men hvis man diskuterer kandidaterne, så opnår man en debat om fredskabelse, som er meget vigtig,« siger Kristian Berg Harpviken.

I feltet af nominerede er der dog kandidater, som han på forhånd spår meget, meget små chancer for at vinde. Heriblandt en dansker og en vis republikansk præsidentkandidat.

Den danske fredsforsker og aktivist Jan Øberg er nomineret til prisen. Hans chancer for at vinde er meget tæt på nul, mener Kristian Berg Harpviken.

»Jan Øberg har været nomineret før. Han er nomineret af en organisation, som hedder Nobelwill.org. Den organisation nominerer hvert år personer, som de mener gør en forskel for fred, men der ligger også en kritik af Nobelpris Komiteen i deres nomineringer. De mener, at det er de forkerte, som vinder prisen hvert år,« siger han.

Jan Øberg selv gør sig ikke de store forhåbninger om at vinde Nobels Fredspris.

»Det er der ingen chancer for. Komiteen uddeler ikke fredsprisen til en videnskabsmand. Den går langt de fleste gange til politikere og aktivister. Man kunne håbe, at komitéen på et tidspunkt igen går over til at rette sig efter Alfred Nobels oprindelige tanker med prisen, som drejer sig om nedrustning mellem nationer,« siger han til Jyllands-Posten.

Jan Øberg er nomineret af folketingsmedlemmet Christian Juhl fra Enhedslisten, som er en del af Nobelwill.org.

Donald Trump er også blandt årets nominerede. Heller ikke han bliver spået store chancer af Kristian Berg Harpviken.

»Han har ingen chance for at vinde. Han er nomineret for sin "hårde politiske linje overfor radikal islam, Iran, Kina og ISIS". Men den nominering tages ikke rigtig alvorligt,« forklarer Kristian Berg Harpviken.

Udover sine fem favoritter til fredsprisen nævner han andre nominerede, som kunne have en chance, og som før er blevet nomineret, herunder Pave Frans og klima-aftalen i Paris. Om sidstnævnte siger Kristian Berg Harpviken:

»Her er et af problemerne, at det er svært at se præcis hvem, man i så fald skulle overrække prisen til. Derudover kan man diskutere, om klimakampen kan defineres som decideret fredsskabende.«