Fortsæt til indhold
International

Så barsk og blodig er Filippinernes krig mod narko

Hver dag dør mindst 30 pushere, narkomaner og småforbrydere under den narkokrig, som Filippinernes hårdkogte præsident har indledt. Udlandet er bestyrtet, men 91 pct. af befolkningen støtter drabene. Vi fulgte politiet en rædselsfuld nat, hvor det ene drab afløste det andet.

Håkon F. Høydal / Foto: Helge Mikalsen

QUEZON, FILIPPINERNE

Bydelen Navotas ligger lige ud til Manilabugten – den strækker sig langs vandet. Nu er det sæson for monsunen, og gaderne flyder over af sødligt lugtende kloakvand.

Midt på gaden Alonzo flyder en krop fredfyldt med ansigtet opad. Personen – en mand – var i live for under en halv time siden. Betjente undersøger det oversvømmede gerningssted,…