Briter sure over OL-statistik fra EU

Det har hidset en del briter op, at EU-Parlamentet har lavet en statistik over EU's medaljehøst ved de olympiske lege.

Artiklens øverste billede
På hjemmesiden for avisen Daily Express var det mandag aften tophistorie, at EU havde »fjernet« Storbritannien fra andenpladsen i medaljestatistikken.

LONDON

Mandag skrev EU-Parlamentet i et tweet og på Facebook, at EU havde vundet flest medaljer ved OL af alle. Parlamentet bragte et billede, hvor EU stod øverst på en sejrsskammel, mens USA var henvist til andenpladsen, og Kina tog plads nummer tre.

Muligvis var det ment som en morsomhed i en tid, hvor tingene ikke lige går EU's vej, men det har medført ublide reaktioner i medier og på sociale medier i Storbritannien, hvor EU-modstanden som bekendt er så hård, at et flertal af landets vælgere har besluttet at forlade unionen.

Artiklen fortsætter under tweetet fra EU-Parlamentet

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Den lille historie - som ikke er helt lille i Storbritannien - viser både, hvor dybt EU-skepsissen i landet går, og hvor stor stoltheden over landets egen OL-succes er. Team GB, som briterne kalder deres OL-hold, har slået Kina i kampen om guld ved OL og blev med hele 27 guldmedaljer kun overgået af supermagten USA. Samtidig er briterne det land, der har vundet guld i flest forskellige sportsgrene, idet amerikanernes medaljer var mere koncentrerede om bl.a. svømning.

Den britiske guldfest er så omfattende, at den bliver tolket ind i de kommende brexitforhandlinger, hvor briterne skal til at stå på egne ben i verden uden at være medlem af EU-klubben. OL-succesen viser, at briterne sagtens kan selv, mener nogle. Og erhvervsministeren Greg Clark (konservativ) har sagt, at de flotte præstationer fra Team GB kan være en model for at gøre brexit til en succes.

Og fra premierminister Theresa Mays kontor er det blevet indikeret, at der kan være ordner og hæderstitler på vej til et stort antal medaljevindere.

På hjemmesiden for avisen Daily Express var det mandag aften tophistorie, at EU havde »fjernet« Storbritannien fra andenpladsen i medaljestatistikken. Avisen skrev blandt andet:

»EU-bureaukrater har udløst ny harme efter at have taget kredit for Storbritanniens udbytte af olympiske medaljer ved at placere sig selv på toppen af podiet og fjerne Team GB«.

Daily Telegraph skrev som sin andenmest fremtrædende historie: »EU hånet for at antyde, at det "vandt" de olympiske lege«. Og avisen Evening Standard skrev, at »EU tænder en modreaktion ved medaljeopgørelse, der slår Team GB af podiet«. Også Daily Mail har dækket historien.

Det konservative parlamentsmedlem Heather Wheeler, der er EU-modstander, skrev som en reaktion på EU-parlamentets grafik, at Det Britiske Imperium ville have vundet OL, hvis det havde stillet op som et hold.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hun henviste i øvrigt til, at der nu skal til at laves handelsaftaler. En pointe for de britiske EU-modstandere er nemlig, at briterne fremover skal til at handle mere med sine gamle kolonier i det såkaldte Commonwealth-samarbejde frem for med EU.

Historien om EU's medaljer begyndte allerede i sidste uge, da britiske medier skrev om hjemmesiden Medaltracker.eu, der har en løbende medaljeopgørelse, hvor alle EU-medlemslande tæller som et.

Den officielle side for OL i Rio regner hverken med EU eller Det Britiske Imperium og har briterne på andenpladsen i medaljetabellen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.