Efter to års polarkulde skruer Kreml igen lidt op for charmen i forhold til Europa

Selv om Nato-udstationering i Østeuropa har fået Kreml til at rejse børster, er der også spæde tegn på gensidig opblødning i forholdet. Ny britisk regering giver håb om fremskridt i dialogen, vurderer man i Moskva.

Artiklens øverste billede
Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, besøgte Moskva torsdag og fredag og diskuterede en række spørgsmål med præsident Putin og den russiske ledelse. Foto: Alexei Druzhinin/AP

BRUXELLES/MOSKVA — Det ville være synd at kalde stemningen hjertelig, men et møde mellem Nato og Rusland denne uge viste, at forholdet, der har været iskoldt, siden Rusland annekterede Krim i 2014, formentlig har sit nulpunkt bag sig.

Mødet i det såkaldte Nato Rusland Råd kom efter Nato i sidste weekend som ventet besluttede sig til at sende Nato-bataljoner til de tre baltiske lande og Polen.

Efter denne markering følte alle Nato-ambassadører sig bedre tilpas i forhold til diskussionen med Rusland om øget dialog, lyder vurderingen i Bruxelles. Det var ikke tilfældet, da det første møde i Nato Rusland Rådet siden Ukraine-krisens begyndelse blev afholdt i april i år.

Fra russisk side spillede man på denne uges møde ud med forslag til, at alle fly på bestemte ruter, f.eks. over Østersøen tæt på de russiske grænser, skal flyve med tændte transpondere, så de kan spores på radarer. Nato har længe presset på for at etablere et samarbejde, der kan sænke risikoen for uheld, som kan eskalere til større spændinger og konflikt.

Diskussionen er bl.a. aktualiseret af nedskydningen af et russisk fly over Tyrkiet i november 2015.

Natos generalsekretær Jens Stoltenberg har også flere gange presset på for en modernisering af Wien-dokumentet fra slutningen af Den Kolde Krig, som udstikker regler for at øge den militære gennemsigtighed og tillid.

Skeptisk holdning

Ifølge denne aftale skal Nato og Rusland informere hinanden om militære øvelser med over 9.000 soldater mindst 42 dage i forvejen og give adgang til at følge øvelser, en praksis Nato, men ikke Rusland opretholder.

Parterne repeterede samtidig en række af de kritikpunkter, som de har fremført mod hinanden de senere år.

Ruslands Nato-ambassadør, Aleksander Grusjko, forholdt sig således skeptisk til en opdatering af Wien-aftalen.

»Vi forventer, at Nato stopper og begynder at sænke antallet af aktiviteter og returnerer styrker. Læren fra Den Kolde Krig er, at våbenkontrol og tillidsopbygning kun producerer resultater, hvis der er en fælles vision om et udelt Europa,« sagde han.

Set fra Moskva, hvor man har kørt en energisk kampagne mod Nato-udstationeringen, var beslutningen om dette et tilbageslag, men et ventet tilbageslag, og reaktionen har været afdæmpet.

Russiske udenrigspolitiske iagttagere foretrækker bl.a. at fokusere på de muligheder som regeringsskiftet i London giver for en optøning af forholdet på denne vigtige akse.

Nye britiske muligheder

»Vi kan desværre ikke prale af nogen succeser, hvad angår det tosidede forhold. Derfor giver enhver ny start visse håb,« sagde Dmitrij Peskov, præsident Vladimir Putins talsmand, efter indsættelsen af Theresa May som ny britisk premierminister.

I Moskva husker man, at Theresa May, som britisk justitsminister forholdt sig ganske køligt til undersøgelsen af den russiske afhopper Aleksander Litvinenkos død, og at den nye udenrigsminister Boris Johnson, bl.a. har kritiseret EU’s politik i forhold til Ukraine-krisen.

»Boris Johnson har på det seneste også haft gode ting at sige om Rusland,« påpeger Aleksander Mercouris, en Kreml-loyal kommentator på netmediet The Duran.

Også i forholdet til USA har der set fra Kreml været fremskridt den seneste tid.

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, besøgte Moskva torsdag og fredag og diskuterede en række spørgsmål med den russiske ledelse.

»Det drejer sig om en relativt forudsigelig kreds af emner: Syrien, Ukraine og det tosidede forhold,« sagde Dmitrij Peskov.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.