Britisk forretningsmand solgte ubrugelige bombedetektorer til Irak

Irakiske sikkerhedsstyrker har i årevis brugt "falske" bombedetektorer. Natten til søndag blev Bagdad ramt af det mest blodige bombeangreb i mere end et årti.

Artiklens øverste billede
En irakisk politimand bruger en bombedetektor til at inspicere en bil ved et checkpoint i Baghdad. Bombedetektorerne har dog vist sig at være ubrugelige. Foto: Karim Kadim/AP

Dødstallet for weekendens terrorangreb i Bagdad fortsætter med at stige, og torsdag har angrebet kostet 292 menneskeliv.

Bombeangrebet, der fandt sted i Iraks hovedstad natten til søndag, er dermed det værste enkeltstående angreb i landet siden den amerikanskledede invasion i 2003.

Nu viser det sig, at angrebet muligvis kunne være afværget. Bombedetektorerne, som Iraks sikkerhedsstyrker har brugt siden 2007, virker nemlig ikke. Og det har været offentligt kendt i årevis, oplyser The Guardian.

Da Irak for ni år siden skulle købe bombedetektorer i kampen mod selvmordsbombere, faldt valget på detektorer produceret af den britiske forretningsmand James McCormick, som endte med at sælge udstyr til de irakiske sikkerhedsstyrker for omkring 463 mio. kr.

Men de britiske detektorer, der oprindeligt var udviklet for at finde golfbolde, indeholder ingen avanceret teknologi og viste sig at være ubrugelige i jagten på bomber.

Allerede tilbage i 2013 blev James McCormick som konsekvens dømt til 10 års fængsel for svindel. På trods af dette fortsatte de irakiske sikkerhedsstyrker med at bruge de omdiskuterede detektorer.

Først mandag, dagen efter terrorangrebet i Bagdad, har den irakiske premierminister Haidar al-Abadi beordret, at de ubrugelige bombedetektorer kasseres. Premierministeren udmeldte også, at en ny korruptionsundersøgelse af salget af detektorerne skal igangsættes.

Udmeldingen kommer efter, den irakiske befolkning i årevis har klaget over de ubrugelige bombedetektorer. Samtidig har både den britiske og amerikanske regering gentagende gange advaret om, at der ikke foreligger videnskabeligt bevis for, at detektorerne virker.

Omvendt har irakiske embedsmænd, som er ansvarlige for købet af udstyret, insisteret på udstyrets evne til at spore eksplosive stoffer.

Islamisk Stat har taget skylden for selvmordsangrebet, som var rettet mod et travlt shopping- og restaurantkvarter i bydelen Karrada, hvor mange irakere købte ind før afslutningen på ramadanen.

Af de dræbte er 177 fortsat ikke identificeret. Ligene af de øvrige 115 er blevet udleveret til pårørende.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.