»Vi frygter, at vi vil vågne en dag og se kineserne stå lige uden for vores vinduer«
Kina advarer om militær konflikt. I Filippinerne bliver fiskerne allerede truet af kineserne med maskinpistoler, overspulet med vandkanoner og vædret af kinesiske skibe.
MASINLOC, FILIPPINERNE — Det er ude på havet, at Efren Forones føler sig hjemme.
»Det bedste er at mærke vinden og vandets styrke,« fortæller den 55-årige, hvis sorte hår er blevet lyst i spidserne af havets salt og solens skarpe stråler.
Lige siden han var 12 år, har han levet som fisker. Det har ikke været ufarligt. Flere gange er han flygtet fra bevæbnede…