Eksperter: Natos måltal er politisk varm luft

Idéen om at bruge to pct. af et lands BNP på forsvaret er nem at sælge. Derfor holder Nato fast i sit måltal, selvom den mangler indhold, vurderer forskere.

Artiklens øverste billede
Natos fokus på at få medlemslandene til at bidrage med to pct. af sit BNP risikerer at skævvride fokuset på nødvendige investeringer, vurderer to eksperter. Arkivfoto: Mindaugas Kulbis/AP

Når Nato i weekenden afholder topmøde i Warszawa, bliver det med en løftet pegefinger fra generalsekretær Jens Stoltenberg til en lang række lande - heriblandt Danmark - om at opjustere forsvarsbudgettet.

Helt præcist vil Nato have hvert medlemsland til at øremærke to pct. af sit BNP på udgifter til forsvar og militær, hvilket har været en af organisationens mærkesager i flere årtier.

Så længe, at målsætningen reelt er tabt for indhold, vurderer Ole Wæver, professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»Vi har diskuteret det samme måltal igennem årtier med vidt forskellige trusselsbilleder igennem historien, helt tilbage til Den Kolde Krig. Disse to pct. kan man ikke argumentere logisk for. De er symbolpolitik og grebet ud af luften,« siger Ole Wæver.

Han bakkes op af Kristian Søby Kristensen, seniorforsker i sikkerhedspolitik på Københavns Universitet, der mener, at idéen om at bruge to pct. kan komme til at skygge for de steder, det kan vise sig at være vigtigst at investere.

»Der ligger også et kæmpe eksamenssystem i Nato, hvor de enkelte lande bliver eksamineret på, hvad de bruger deres investeringer på. Men det er en strategisk udfordring for alliancen, hvis måltallet to pct. kommer til at fylde for meget i forhold til indholdet af investeringerne,« siger Kristian Søby Kristensen.

Han tilføjer, at idéen om at et land skal bruge to pct. af sit BNP på militær har holdt ved i så mange år, fordi den er nem at sælge.

»Set fra et amerikansk synspunkt er det politisk gode ved sådan et måltal, at det er relativt nemt at forstå og tjekke. Men Danmark har rost sig selv de sidste ti år på, at vi har fået rigtig meget ud af vores forsvarsbudget. Derfor har den danske linje været, at det ikke er så afgørende at fokusere på antallet af investeringer, men det, som vi får ud af investeringerne. Og det er ikke en urimelig pointe,« siger Kristian Søby Kristensen.

USA's og Natos øgede pres på de europæiske lande til at bruge flere penge på militær og forsvar skyldes ifølge Kristian Søby Kristensen, at situationen i Europa har ændret sig, samtidig med at det er blevet dyrere for et land at opretholde sit militære isenkram.

»Der er en ny sikkerhedspolitisk situation i Europa efter Ukraine-krisen, hvor Rusland spiller en anden rolle, end vi regnede med før 2014. Samtidig med det bliver militært isenkram dyrere, og der er et ikke uanseeligt amerikansk pres på Europa, ikke mindst på Danmark, om at bruge flere penge« siger Kristian Søby Kristensen.

I maj besluttede et politisk flertal i Folketinget at bruge 56 mia. på nye F-35 kampfly, og ifølge Kristian Søby Kristensen er det en investering, som kan vise sig at være nødvendig for at optimere sit isenkram til den nye sikkerhedspolitiske situation i Europa.

»Meget af det militærudstyr, som særligt europæiske lande de seneste tyve år har brugt, er resultatet af investeringer, som er foretaget i tiden omkring Den Kolde Krig, så der skal på et eller andet tidspunkt en reinvestering til. Der er en mangel på avancerede luftsystemer og antimissilsystemer i Europa,« siger Kristian Søby Kristensen.

Ole Wæver mener, at Danmark, der bruger 1,17 pct. af sit BNP på forsvaret, sagtens kan bruge flere penge de vigtige steder, end et land, der lever op til Natos målsætning.

»Hele perioden omkring krigen på Balkan har Danmark hele tiden været langt fremme med, at de i langt højere grad end andre lande har gennemført de reformer, der skulle til for at geare til relevante operationer. Der er lande, som måske ligger på en højere procent, hvor det er meget sjældent, at de rent faktisk bidrager ude i internationale operationer,« siger Ole Wæver.

Ole Wæver mener dog, at det til trods for et stort pres fra Nato og USA er usandsynligt, at Danmark i den nærmeste fremtid beslutter sig for at øge forsvarsbudgettet markant.

»Det er rigtig mange penge, og det kan være svært at se for sig, at en regering enten skal hæve skatterne eller hente penge andre steder fra. Det er slet ikke noget, man kan forene med dansk politik. Der er også mange gode grunde til, at vi bruger de penge de gør, så det er ikke fordi Danmark er et usynligt land, der fremstår som om vi intet forsvar har,« siger Ole Wæver.

Kristian Søby Kristensen er enig og vurderer, at statsminister Lars Løkke Rasmussen først og fremmest vil fremhæve, at man er holdt op med at reducere i landets forsvarsbudgetter.

»I første omgang er regeringen reddet ved, at dansk forsvarspolitik udføres igennem femårs forlig. Det er stadig en suveræn dansk beslutning, hvordan man vælger at bruge sit statsbudget. Det er en politisk beslutning, om man vil det. Jeg tror bare ikke, den bliver truffet. Jeg tror, vi vil høre Lars Løkke sige, at de har bremset faldet, mere end at de er på vej imod de to procent,« siger Kristian Søby Kristensen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.