Gerningsmænd fra Istanbul lufthavn kom fra Centralasien

Myndighederne har fastslået nationalitet på gerningsmændene bag angrebet i Istanbul, der har kostet 44 livet.

Artiklens øverste billede
Den tyrkiske avis Hurriyet har tidligere skrevet, at den ene af angriberne er en tjetjener, der kom til Istanbul fra Raqqa i Syrien. Foto: AP

De tre gerningsmænd bag angrebet på Atatürk Lufthavn i Istanbul kommer fra Rusland, Usbekistan og Kirgistan. Det oplyser en tyrkisk regeringskilde.

Kilden nægtede at oplyse navnene på gerningsmændene.

Angrebet tirsdag aften har foreløbig kostet 44 mennesker livet.

Processen med at identificere de tre selvmordsbombere har været besværlig, fordi der er meget få jordiske rester af dem. Det siger en anden unavngiven kilde, der også arbejder med efterforskningen.

- Et medicinsk hold arbejder døgnet rundt for at afslutte processen med at identificere dem, siger kilden.

Ifølge den tyrkiske indenrigsminister, Efkan Ala, tyder den indledende efterforskning på, at Islamisk Stat stod bag angrebet.

Antallet af døde efter angrebet tirsdag er steget til 44. Der er 19 udlændinge blandt de dræbte. Blandt dødsofrene er flere saudiarabere, en kineser, en tuneser og en ukrainer. Den seneste opgørelse over antallet af sårede er 238.

Den tyrkiske avis Hurriyet skriver, at den ene af angriberne er Osman Vadinov, der kom til Istanbul fra Raqqa i Syrien.

En anden tyrkisk avis Yeni Safak skriver, at han er hjernen bag angrebet og er russisk statsborger fra delrepublikken Dagestan.

Derudover skal manden ifølge avisen være ansvarlig for træningen af russisk-talende krigere for Islamisk Stat og eftersøgt af de russiske myndigheder.

Torsdag udførte specialstyrker fra det tyrkiske politi en række anholdelser i sagen. Efter 16 aktioner i Istanbul og Izmir blev 13 anholdt. Blandt de anholdte er også tre personer, der ikke har tyrkisk statsborgerskab.

Personerne er under mistanke for at stå for finansiering, rekruttering og logistisk støtte til Islamisk Stat.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.