Her går seksuelle overgreb på børn i arv: Lille norsk kommune fortiede misbrug i årevis

Historien om Tysfjord Kommune er også historien om overgreb, etnisk undertrykkelse og tavshed.

Artiklens øverste billede
I Tysefjord Kommune finder man Norges nationalfjeld, Stetind, som her ses i baggrunden med den karakteristiske flade top. Men i Tysefjord har man også fortiet seksuelt misbrug af børn i årtier. Foto: Ximonic (Simo Räsänen)/Wikimedia Commons

Tysfjord Kommune er hjem for Norges nationalfjeld.

Det 1.392 meter høje Stetind med den karakteristiske pandekageflade top.

Den nordnorske kommune kan også bryste sig af at have landets dybeste grotte, og tager man en sejltur på det omkringliggende vand, kan man være heldig at spotte spækhuggere.

Men trods det smukke ydre lever adskillige af Tysfjords indbyggere med grimme ar på sjælen.  

I 2007 skrev en frustreret far et brev til den daværende norske statsminister, Jens Stoltenberg.

»Kære statsminister Jens Stoltenberg! Jeg vil med dette bede om din og regeringens hjælp til at stoppe seksuelt misbrug af børn og unge i Tysfjord,« indledte han.

Et år forinden var hans søn blevet seksuelt misbrugt. Hændelsen blev aldrig politianmeldt, fordi den formodede gerningsmand var et andet barn. Men da familien stod åbent frem og fortalte det, væltede det frem med lignende historier fra andre i det lille samfund.

Samtidig oplevede familien, at der gik et år, før den fik den rette hjælp til at komme ud på den anden side, og faderen mente ikke, at kommunen var i stand til at håndtere problemet alene.

Brevet afstedkom en større debat om forholdene i Tysfjord Kommune, og der blev oprettet en hotline, hvortil ofre for seksuelt misbrug kunne ringe.

Kun få gav den et opkald.

Ni år senere er der tilsyneladende ikke meget, som har forandret sig i Tysfjord Kommune, som er hjem for omkring 2.000 sjæle.

For i den norske avis VG stod 11 personer fra kommunen, alle lulesamer, forleden frem og fortalte om de talrige seksuelle overgreb, som de har været udsat for. Dertil kommer, at avisen har kendskab til 47 andre overgrebssager fra de sidste 30 år. Mange af dem er aldrig blevet anmeldt.

Baseret på de konkrete tal er der ifølge eksperter ikke dokumentation for at sige, at Tysfjord Kommune er hårdere ramt af seksuelt misbrug end andre kommuner, men den rungende tavshed, som knytter sig til overgrebene er særlig for kommunen, mener psykologspecialist Elisabeth Gerhardsen fra Samisk nationalt kompetencecenter – psykisk sundhedspleje, SANKS.

»Kommunen er sammensat af en norsk og en samisk befolkning, som der traditionelt har været stærke modsætninger imellem. Derudover er det et samfund, hvor den læstadianske menighed står stærkt, har stor opbakning, og som også har følt sig misforstået, mistroet og mistolket af folk udenfor,« siger hun til VG.

Flertallet af indbyggerne tilhører det lulesamiske mindretal, mens mange også er medlemmer af den læstadianske menighed - en luthersk vækkelsesbevægelse.

»Der er altså to grupper, som er delvist overlappende, og som har forskellige væremåder og værdier, men som har mange erfaringer med at stå i modsætning til ”de andre”. Mekanismerne med at holde sammen internt og udvise skepsis til udenforstående slår dobbelt ud i Tysfjord-samfundet,« siger Gerhardsen, som selv er same.

Her ligger Tysfjord Kommune.

For i et samfund, hvor alle kender alle, og mange har udpræget mistro til politi, læger, psykologer og børneforsorg, som oftest har været repræsenteret af udenforstående, tier man. Både for at undgå at kaste skam over familiemedlemmer og venner, og fordi man frygter konsekvenserne af myndighedernes indblanding.

I et forskningsstudie fra sidste år svarede 22 pct. af de samiske kvinder, at de havde været udsat for seksuel vold mod 16 pct. af den øvrige adspurgte kvindelige, norske befolkning. Og også flere af de samiske kvinder berettede om overgreb i barndommen.

Lulesamerne var ligesom de øvrige samiske folk over knap 100 år udsat for en såkaldt fornorskning, som sigtede efter en assimilation af samerne i det norske samfund. Bl.a. forbød man undervisning på samisk i skolerne, og børnene blev placeret på internater langt fra familien, mens de gik i skole. Her måtte de i mange tilfælde heller ikke tale samisk indbyrdes.

Samtidig bredte der sig en opfattelse af samerne som et vildt, uciviliseret og nomadisk folk, som var nordmændene underlegne både åndeligt og fysisk, hvorfor man kunne forsvare at fortrænge dem til landets udkant.

Mange samer begyndte at tro, at det var sandt, at vi som mennesker var mindre værd. Og i dag er der stadig samer, som er bange for at få bekræftet, at der er noget skamfuldt ved at være same. Jeg kan mærke frygten for, at seksuelle overgreb skal knyttes til etnicitet, at det skal forbindes med vores værdi som mennesker.

Anne Kalstad Mikkelsen, seniorrådgiver ved Árran lulesamisk center

Seniorrådgiver ved Árran lulesamisk center Anne Kalstad Mikkelsen skriver i et debatindlæg i VG, hvorfor tavsheden efter hendes mening har gennemsyret Tysfjord.

»Mit svar er skam. Skam fordi man som same blev betragtet som mindreværdig. Mange samer begyndte at tro, at det var sandt, at vi som mennesker var mindre værd. Og i dag er der stadig samer, som er bange for at få bekræftet, at der er noget skamfuldt ved at være same. Jeg kan mærke frygten for, at seksuelle overgreb skal knyttes til etnicitet, at det skal forbindes med vores værdi som mennesker, at vi som samer er mindre værd.«

Også faderen med det misbrugte barn mente, at den samiske historie er afgørende for at forstå, hvad der sker.

»Krænkelser afføder krænkelser. I lighed med andre folk, som er blevet udsat for krænkende behandling, har grænserne for, hvad der er tilladt, flyttet sig. Vi har derfor brug for hjælp til at gøre en ende på krænkelserne og flytte grænserne for hvad, der er normalt og acceptabelt, tilbage,« skrev han i 2007.

Dengang var meldingen fra børne- og ligestillingsministeren, at problemerne skulle løses lokalt, og samme besked kommer fra den nuværende børneminister Solveig Horne, som siger til VG, at regeringens opgave blot er at sørge for, at der føres tilsyn.

Men fra flere organisationer, der tilbød kommunen deres hjælp, lyder det, at den udstrakte hånd blev afvist, og kommunen syntes at undervurdere problemets omfang. Kilder forklarer samtidig, at de ikke ønskede at ringe til en hotline, hvor de kunne risikere at komme til at tale med et familiemedlem eller en bekendt.

I dag siger borgmesteren, Tor Asgeir Johansen, at han er chokeret over, hvad visse af borgerne i hans kommune har været igennem, og at han ikke kan forholde sig til, hvad der er sket i 2007, da det var før hans tid.

»Vi har prøvet at tage hånd om det, men kommunen har haft store vanskeligheder med at komme ind i disse sager. Der har været meget fortielse, og de samiske miljøer er lukkede,« sagde han forleden til NRK og har efterfølgende beklaget, at ofrene for misbruget ikke er blevet hørt.

Samtidig har kommunen nu indset, at den er for lille til at håndtere problemet selv.

Blandt dem, som har været udsat for overgreb i børne- og ungdomsårene, er 29-årige Marion Knutsen. Efter det første overgreb holdt hun det for sig selv af skam, og efter nogle år forgreb en mand sig atter på hende, denne gang mens hun lå og sov til en fest.

Dermed deler hun oplevelser med sin mor, som tog livet af sig selv sidste år efter årevis med psykiske problemer. Problemer, som ifølge kvinden skyldtes de krænkelser, som hun blev udsat for i teenageårene.

»Flere andre var til stede i det samme hus. Den ene forgreb sig på mig, mens den anden holdt mig fast. Så byttede de roller. De lo, mens det foregik,« fortalte moderen til VG, som interviewede hende, før hun døde.

En 30-årig kvinde, som kalder sig Liv, blev misbrugt af sin far gennem en årrække. Faderen blev dømt for sine gerninger. Men han var ikke den eneste.

Ifølge Liv forgreb 11 andre mænd sig på hende fra hun var 9 til 19 år.

»Engang blev en veninde og jeg spurgt af en mand, vi kendte, om vi ville med ud i skoven og plukke bær. I stedet blev vi voldtaget efter tur,« fortæller hun til VG og tilføjer, at hun blev »jaget vildt« af mænd i bygden efter dommen over faderen.

Derfor lægger hun nu sag an mod kommunen, fordi hun mener, at den svigtede ved at overlade hende til sin mor, da faren blev dømt. En mor, som selv børneforsorgen ikke mente var i stand til at tage vare på sit barn. Det viser dokumenter, som VG har fået indsigt i, og moderen giver hende endda ret.

Andre fortæller om en kirke, som ikke reagerede eller ligefrem lagde låg på sagerne.

»Prædikanten spurgte, om jeg kunne lide det. Mere husker jeg ikke. Resten har jeg fortrængt. Jeg får stadig kvalme, når jeg tænker på det,« beretter en anonym kvinde til VG.

Hun gik til den læstadianske præst, fordi hun stolede mere på ham end på politiet.

En anden, der forsøgte at tale med en præst om mulige overgreb mod et barn, fik den besked, at han ikke havde noget til overs for kristne forældre, der går til politet.

I kirkens retningslinjer på området lyder det desuden, at man først skal gå til forældrene, hvis man mener, at der er hold i en beskyldning eller mistanke, som et sognebarn kommer med. Politiet bliver ikke nævnt, det lader man i stedet være op til forældrene.    

»Det ser vi ikke på som vores opgave. Men vi har samtaler med forældre og den udsatte, vi støtter dem i at gå til politi og børneforsorg, og vi kan opfordre dem til at tage kontakt med dem. Hvis vi skulle forhindre det, ville jo det vært frygteligt,« siger Henning Eivik, kontaktperson for Den læstadianske menighed i Tysfjord til Aftenposten.

Efter artiklerne i VG har politiet fået adskillige henvendelser om overgreb, som nu bliver efterforsket.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.