Fortsæt til indhold
International

De britiske vælgere ønsker den norske model efter brexit

De britiske vælgere vil gå efter en EU-aftale som Norges, hvis det ender med brexit. Men Vote Leave er imod, og Tyskland skyder idéen ned.

LONDON/BRUXELLES — Debatten om Storbritanniens fremtid uden for Den Europæiske Union tilspidses, i takt med at EU-modstanderne vinder frem i meningsmålingerne.

Ifølge målingerne er der nu flertal for at trække Storbritannien ud af EU ved folkeafstemningen i næste uge, men det står stadig helt åbent, hvad der i givet fald skal træde i stedet for medlemskabet.