Kristian Jensen: Vi kan ikke regne med, at Clinton eller Trump vil være Europas vagthund

Det har ikke været svært at få øje på uenigheden mellem Republikanerne og Demokraterne i de igangværende primærvalg i USA. Men de to frontløbere, Hillary Clinton og Donald Trump, har alligevel været enslydende på ét punkt: USA's militær skal ikke længere være vagthund for hele verden.

Det får udenrigsminister Kristian Jensen til at kalde på et stærkere europæisk forsvar, hvis truslen fra Rusland mod øst og terrortruslen fra IS skal holdes på porten til Europa.

»Hvis vi skal have den samme tryghed i Danmark og Europa, som har haft hidtil, bliver vi nødt til at tage et større militært ansvar selv. Med de toner, vi hører i den amerikanske valgkamp fra både Clinton og Trump, kan vi ikke længere forvente, at USA vil beskytte Europas sikkerhed,« siger Kristian Jensen til Jyllands-Posten.

I dag støtter USA Europa massivt i at beskytte det europæiske territorium mod den ustabile situation i Rusland. Bl.a. er USA's militære tilstedeværelse i Polen og de baltiske lande vokset massivt, siden Rusland invaderede den ukrainske halvø Krim i 2014.

Kristian Jensens forudsigelser om, at Europa fremover må undvære den amerikanske vagthund i Europa, får udenrigsministeren til at åbne op for flere midler til dansk militær.

»Jeg tror på, at vi bliver nødt til at kigge på et større forsvarsbudget med den ustabile situation, som Europa står i. Både Clinton og Trump vil trække sig mere tilbage fra de internationale sikkerhedsopgaver og koncentrere sig mere om USA’s egne interesser. Det betyder, at vi simpelthen skal tage mere ansvar selv. Og hvis vi skal kunne det, bliver vi nødt til at prioritere og styrke vores forsvar i Danmark,« siger han.

I sidste uge kom regeringens udenrigsgransker, Peter Taksøe-Jensen, med sin udredning om Danmarks fremtidige udenrigspolitik. Her peger han på, at Danmarks forsvarsbudget skrues op fra de nuværende 1,2 pct. af BNP til 2,0 pct, som svarer til Nato's anbefalinger.

Både Venstre og Socialdemokraterne har hidtil afvist at hæve forsvarets årlige budget til Nato's anbefalinger, men udenrigsministeren anerkender, at sikkerhedssituationen kalder på et styrket dansk forsvar.

»Der er ikke rum i økonomien til at nå nato's anbefalinger, men vi bliver nødt til at kigge på, hvordan vi styrker vores forsvar. Vi starter snart forhandlingerne om nye kampfly, men det er ikke utænkeligt, at forsvaret også skal have flere penge de kommende år,« siger Kristian Jensen.

Han vil dog ikke komme ind på, hvor meget forsvarsbudgettet evt. skal hæves.

De seneste femten år har politikerne skåret 2,7 milliarder i det årlige forsvarsbudget. Senest i 2012, hvor alle partier med undtagelse af Enhedslisten indgik et forsvarsforlig, der atter gav sparekniven til Forsvaret.

»Dengang troede vi, at vi kunne effektivisere og skære forsvaret til, uden det havde betydning for Forsvarets opgaveløsning. Nu ved vi, at opgaven er en anden og sværere. Vi står i en ny situation, hvor der er brug for militær oprustning. Særligt med tanke på præsidentkandidaternes meldinger om et mere passivt USA i Europa,« siger udenrigsministeren.