Fortsæt til indhold
International

Blå bog: Tidligere FN-generalsekretær Boutros-Ghali er død

Den tidligere egyptiske FN-generalsekretær Boutros Boutros-Ghali er død 93 år gammel.

/ritzau/

Den tidligere egyptiske generalsekretær for FN, Boutros Boutros-Ghali, er død 93 år.

Boutros Boutros-Ghali var tidligere generalsekretær i FN og spillede en central rolle i egyptisk politik.

* Navn: Boutros Boutros-Ghali

* Født: 14. november 1922 i Kairo

* Død: 16. februar 2016

* Nationalitet: Egyptisk

Karriere:

* Ph.d. i Folkeretten fra det parisiske universitet Sorbonne i 1949.

* Egyptisk udenrigsminister i 1977 under præsident Anwar al-Sadat

* Medlem af FN's Folkeretskommission fra 1979 til 1991.

* Medlem af det egyptiske parlament i 1987.

* Første afrikanske generalsekretær for FN fra 1992-1996.

* Han interesserede sig særligt for hungersnøden i Somalia og organiseringen af det første FN-indgreb ved Afrikas Horn.

* Han blev kritiseret for at være for passiv under folkemordet i Rwanda i 1994 og for ikke at presse hårdt nok på for at få et FN-indgreb, der skulle ende Angolas borgerkrig i 1990'erne.

* Han var også kendt for at vade ind i folkemængder og konfrontere demonstranter, når sikkerhedsvagterne tillod det.

Kilder: Reuters, AFP og FN