FAKTA: Aleksander Litvinenkos liv
Eks-KGB-agenten Aleksander Litvinenko ragede uklar med sine venner i Moskva og flygtede til London.
Kommission, der har undersøgt drabet på den tidligere KGB-agent Aleksander Litvinenko, fremlægger sin rapport torsdag.
Læs om den tidligere KGB-agents liv her:
* Aleksander Litvinenko blev født i Voronesj i det sydvestlige Rusland i 1962.
* Gjorde i 1980 tjeneste i militærenhed under det sovjetiske indenrigsministerium. Otte år senere blev han ansat i KGB, den sovjetiske efterretningstjeneste.
* Steg i graderne og blev oberstløjtnant. Sovjetunionen blev opløst i 1991. KGB blev også opløst og afløst i Rusland af FSB, hvor Litvinenko fortsatte sin karriere.
* Vladimir Putin, Ruslands nuværende præsident, blev i 1998 chef for FSB.
* Litvinenko blev i 1998 anholdt for magtmisbrug. Angiveligt i forbindelse med afsløring af et komplot om at likvidere rigmanden Boris Beresovskij, der i øvrigt blev fundet død i sit hjem i Storbritannien i 2015.
* Litvinenko blev fængslet. Efter ni måneder blev han frikendt og løsladt.
* Forlod FSB og skrev en bog, der beskyldte FSB for bombeattentater i russiske byer. Tjetjenere fik officielt skylden. Det blev brugt som påskud for, at russisk militær gik ind i Tjetjenien.
* I år 2000 flygtede han til Storbritannien og fik asyl. Senere begyndte han at arbejde for den britiske efterretningstjeneste MI6.
* Døde 21. november 2006 efter at være blevet forgiftet.
* Det menes, at han havde fået britisk statsborgerskab.
Kilder: BBC