Tænketank: Din bøf er lige så beskidt som din bil

Kødproduktion forurener lige så meget som alle verdens køretøjer tilsammen. Derfor er vi nødt til at spise mindre kød, hvis vi skal nå FN-mål, fremgår det i ny rapport.

Artiklens øverste billede
FN indleder klimatopmødet (COP 21) i Paris d. 30. november. Et af hovedmålene for topmødet er at sikre, at klodens gennemsnitstemperatur maksimalt må stige to grader celsius. Men målet vil være næsten umuligt at nå, hvis vi ikke skære ned på vores kødforbrug, konkluderer rapporten fra tænketanken Chatham House.

Verdens kødproduktion udleder ligeså mange drivhusgasser, som alle verdens biler, toge, skibe og fly tilsammen.

Derfor er en reduktion af vores kødforbrug afgørende for at holde den globale opvarmning under kontrol, fastslår en ny rapport fra tænketanken Chatham House.

Kødproduktionen er skyld i 15 pct. af de globale drivhusgasser, og det svarer nogenlunde til udstødningen fra alle biler, toge, skibe og fly på jorden.

På globalt plan er Kødproduktionen i dag ansvarlig for 7,1 GtCO2 (GT = gigaton = milliarder ton) udledning årligt, og det svarer altså til 15 pct. af de samlede globale drivhusgasser.

FN indleder klimatopmødet (COP 21) i Paris d. 30. november. Et af hovedmålene for topmødet er at sikre, at klodens gennemsnitstemperatur maksimalt må stige to grader celsius. Men målet vil være næsten umuligt at nå, hvis vi ikke skærer ned på vores kødforbrug, konkluderer tænketanken.

Landenes klimaplaner (kaldet INDC) skal gøre det videnskabeligt sandsynligt, at den globale opvarmning kan holdes under to grader celsius fra førindustrielt niveau. De to grader menes at være grænsen, hvis man vil undgå uoprettelige og store forandringer af klimaet.

Verdens industrialiserede lande spiser gennemsnitlige dobbelt så meget kød, som det sundhedsmæssigt anbefales. Specielt i USA, Europa og i de store sydamerikanske lande er kødforbruget for højt fremgår det af rapporten.

Faktisk er Danmark ifølge organisationen World Resources Institute (FAO) det land i verden, der spiser mest kød pr. indbygger.

Ifølge FAO er danskernes kødforbrug steget med 70 pct. Siden 1980, og det ligger lige nu på 145,9 kilo om året. Dermed spiser vi væsentligt mere kød end amerikanerne (124,8 kg.) og englænderne (79,6 kg.), som ligger på henholdsvis 2. og 3. pladsen.

Opgørelser over danskernes kødforbrug varierer dog afhængig af kilder, og Organisationen Landbrug og Fødevarer er kritiske over for, hvordan FAO er nået frem til de tal.

World Resources Institute er kommet frem til tallene ved at se på den indenlandske produktion og lægge import af kød til og trække eksporten af kød fra.

Men opgørelsen over produktionen inkludere slagtekroppe i kilo. En slagtekrop er inklusiv en række dele, f.eks. ben og brusk, som ikke anvendes til menneskeføde. Og da Danmark har en stor eksport af kød, mener Landbrug og Fødevarer at tallene er misvisende.

Organisationen henviser i stedet til beregninger fra DTU Fødevareinstituttet, som viser, at en voksen dansker i gennemsnit spiser 48 kg kød årligt.

Men faktum er, at Verdensnaturfonden (WWF) placerer Danmark på en 4.-plads i verden over de mest miljøbelastende folkefærd, og det skyldes vores kødproduktion.

Hvis den stigende globale efterspørgsmål på kød fortsætter, vil det betyde, at kødforbruget yderligere stiger med over 75 pct. i år 2050, hvilket vil skabe et stort pres på verdens vandressourcer, fremgår det i rapporten fra Chatham House.

Overforbruget er allerede skyld i bl.a. fedme og flere sygdomme som visse typer af kræft og type 2-diabetes.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarede for nyligt om, at forarbejdet kød bør placeres i samme kategori for kræftfremkaldende stoffer som alkohol, asbest og cigaretter.

Hvis antagelserne fra Chatham House holder, vil sundhedsvæsnet derfor i fremtiden blive væsentligt udfordret, hvis ikke vi begynder at sænke vores kødforbrug.

Ifølge Chatham House mangler offentligheden viden om kødforbrugets skadelige effekter på jorden, ligesom det er problematisk, at politikere ikke prioritere emnet højere. Hvis kødforbruget skal sænkes, kræver det en politisk indsats, mener tænketanken.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.