Her regerer menneskesmuglere med våben og terror
Frankrig: I flytningelejren i Teteghem uden for Dunkerque sidder smuglerne tungt på magten, og de bliver stadigt mere modbydelige. Migranter og en hjælpe- arbejder fortæller, at kurdiske menneskesmuglere styrer lejrene med våben og terror.
TETEGHEM - En Mercedes og en BMW med britiske nummerplader holder i skovrydningen i udkanten af en lille flygtningelejr i Nordfrankrig. Når folk taler her, er det med hviskende stemmer, hvis de overhovedet taler. Skudhullerne i to fragtcontainere, der huser migranter, som forsøger at komme til England, er med til at forklare, hvorfor der er så stille.