Europæiske ledere vil tage flere syriske flygtninge

BRUXELLES/LONDON - Mens en uophørlig strøm af migranter mandag fortsatte ind over Europas grænser, satte Tyskland, Frankrig og Storbritannien en ny kurs ved at tilbyde at tage flere flygtninge for at håndtere det enorme pres, som EU-lande hidtil ikke har evnet at finde en fælles løsning på.

Præsident Francois Hollande fastslog, at Frankrig vil tage 24.000 asylsøgere over de næste to år via en ny kvotefordeling og har tilbudt at være vært for en international konference. Den britiske premierminister, David Cameron, sagde i Underhuset, at Storbritannien vil tage 20.000 syriske flygtninge. Og i Berlin afsatte kansler Angela Merkel 45 mia. kr. til at finansiere tilstrømningen og advarede om, at krisen kræver samarbejde.

»Kun sammen med resten af Europa kan vi møde denne udfordring,« sagde Merkel, mens sammenstød mellem myndigheder og migranter flere steder i Europa understregede den spændte situation.

I Ungarn samlede hundreder af flygtninge sig og forsøgte, mens de råbte »frihed, frihed«, at presse sig forbi politivagterne og væk fra en flygtningelejr nær den serbiske grænse. På den nordgræske ø Lesbos protesterede tusinder af migranter for at få de lokale myndigheder til at registrere dem hurtigere og udstede rejsedokumenter. Ved grænsen til Makedonien opstod der håndgemæng mellem politi og migranter, der ville krydse grænsen fra Grækenland.

Bitter modstand

Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen, ventes onsdag i en tale til EU-Parlamentet at fremlægge et tredelt forslag til en ny, fælles politik. Ud over at fordele 160.000 asylsøgere fra Ungarn, Grækenland og Italien til de øvrige EU-lande – heraf er der allerede enighed om at fordele 40.000 – vil Juncker trods bitter modstand fra Øst- og Centraleuropa foreslå en permanent kvoteordning, der udløses automatisk i nye krisesituationer.

Østeuropæere vil formentlig få mulighed for at købe sig et års henstand fra kvoter ved at betale penge tilbage til en fond, som kan bruges som økonomisk støtte til lande, der tager flere. Men forslaget vil alligevel være kontroversielt. Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet er alle imod bindende kvoter. Også Spanien er kritisk. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har advaret om, at det vil være en invitation til flere flygtninge om at komme. Cameron kom med en lignende advarsel:

»Vi vil opmuntre flygtningene til ikke at påbegynde den farlige rejse,« sagde han i en tale til Underhuset som forklaring på, hvorfor briterne vil tage de 20.000 syriske flygtninge fra FN-lejre i Jordan, Libanon og Tyrkiet i stedet for at tage dem fra andre EU-lande.

En bevidst strategi

Det er en bevidst strategi for at få flygtninge til at blive i deres nærområder, frem for at de søger mod Europa på egen hånd. Og på denne måde lever Storbritannien stadig op sit moralske ansvar for at hjælpe, hvilket er en humanitær nødvendighed, forklarede han.

Camerons melding kommer efter kritik af, at Storbritannien gør for lidt for at hjælpe syriske flygtninge. Ligesom Danmark har briterne en undtagelse, som giver regeringen i London mulighed for at stå uden for det fælles asylsystem, som den massive tilstrømning har bragt på sammenbruddets rand.

Flere end 310.000 i år

Ifølge FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR har flere end 310.000 migranter allerede krydset Middelhavet til Europa siden nytår, men ifølge Francois Hollande »kan og vil« EU bringe krisen under kontrol med en fælles plan.

Ud over bindende kvoteordninger er der »massiv humanitær bistand« til Syriens nabolande, hvor der er millioner af flygtninge, sagde han på et pressemøde mandag. Den franske præsident vil også indlede militære operationer over Syrien som reaktion på krisen. Allerede fra på tirsdag vil Frankrig indlede overvågningsmissioner med det mulige formål at indlede luftangreb mod Islamisk Stat.

»Vi har beviser for, at angreb er blevet planlagt fra Syrien mod adskillige lande og særligt Frankrig,« fortsatte præsidenten.

Et andet led i planen – hvilket vil blive en central del i EU-Kommissionens udspil – bliver også oprettelsen af nye hotspots i Grækenland og Italien, hvor EU-myndigheder skal overtage ansvaret fra nationale myndigheder, når det handler om at registrere og tage fingeraftryk fra nye migranter.

Det skal sikre, at alle bliver registreret, hvilket er en forudsætning for, at en kvoteordning kan fungere. Især Tyskland har presset på for dette efter lang tids kritik af, at græske og italienske myndigheder bevidst undlader at registrere alle, fordi det er lettere at lade dem rejse videre.

Flere sikre lande

Et tredje element i kommissionens udspil bliver også at opnå enighed om en liste over såkaldt sikre lande, hvilket især handler om at stoppe den store tilstrømning af asylsøgere fra Balkan. Mere end en tredjedel af alle asylsøgere i Tyskland kommer i øjeblikket fra lande, der var en del af det tidligere Jugoslavien eller Albanien.

Kommissionen ventes også at føje Tyrkiet til listen over sikre lande, hvilket vil være kontroversielt på grund af den genopblussede konflikt mellem Tyrkiet og kurdiske militante.

EU’s justitsministre vil mødes og diskutere de nye forslag på et hastemøde mandag i næste uge.