»Jeg har haft mareridt hele natten. Det er som at bo i en krigszone«
Skudopgør: 19 personer er sigtet for mordforsøg efter et voldsomt skuddrama i ghettobydelen Rosengården i Malmø. Ifølge politiet er der en forbindelse mellem skyderiet og en verserende retssag om bombesprængninger.
Det ene øjeblik var der fodbold i fjernsynet. Det andet øjeblik var der kaos. Et brag lød, glas sprængtes, og en lampe blev smadret, da en kugle pludselig fløj ind gennem vinduet og borede sig ind i den ene væg.
»Først forstod vi ikke, hvad der var sket. Men pludselig var vores kroppe dækket af glasskår. Så løb vi ud for at søge dækning i køkkenet,«…