Festen er ved at ebbe ud i den stenrige skotske oliehovedstad
Valg: Det globale fald i oliepriserne gør ondt i det velbeslåede Aberdeen. I debatten op til Storbritanniens parlamentsvalg er spørgsmålet om olieindustriens fremtid igen rykket op på den politiske dagsorden.
ABERDEEN - Bartenderen på Aitchies Ale House nikker diskret mod et par borde i det fjerne hjørne bag spillemaskinen.
»Der sidder en flok derovre,« bekræfter han med lav stemme.
Eftermiddagen er lige begyndt i den skotske oliehovedstad, Aberdeen, hvor forårssolen omsider har fået fat.
Ved bordene i den inderste krog på værtshuset skråt over for jernbanestationen…