Fortsæt til indhold
International

Hvilken civilisation er vi?

Jyllands-Postens udlandsredaktør Flemming Rose modtog i marts 2015 Den Danske Publicistklubs ærespris. Her er et udvalg af hans tekster fra 2006-2015.

Under stort sikkerhedsopbud tildelte Den Danske Publicistklub torsdag Flemming Rose Publicistprisen for sine reportager fra Sovjetunionens sammenbrud i begyndelsen af 1990’erne og for sin nu snart 10 år lange indsats som debattør i den internationale debat om ytringsfrihed.

Debatten om ytringsfrihed blussede op, da Flemming Rose som kulturredaktør på Jyllands-Posten i 2005 skrev den ledsagende tekst til 12 tegninger af profeten Muhammed.

I begyndelsen af 2006 udbrød Muhammed-krisen i Mellemøsten med demonstrationer og afbrændinger af danske flag og ambassader, og Flemming Rose måtte på grund af trusler mandsopdækkes af PET, mens han blev kaldt racist, islamofob og provinsiel i den voldsomme debat under Muhammed-krisen.

Siden har Flemming Rose ikke skiftet hverken holdning eller argumenter.

”Kernen i min argumentation for de ting, som jeg synes, er på spil, har været den samme i 10 år, så jeg kan kun se det som udtryk for, at der er noget, som har flyttet sig i debatten om ytringsfrihed,” mener Flemming Rose.

Efter angrebet mod Charlie Hebdo i januar skrev Rose en analyse med følgende indledning:

”Efter massemordet i Paris stilles Europa med fornyet styrke over for det multikulturelle demokratis dilemma. Hvis vi skal overleve som civilisation, er vi nødt til at insistere på retten til at krænke, ellers ender vi i tavshedens tyranni.”

Læs herunder analysen og et lille, håndplukket udvalg af Flemming Roses mangeårige produktion af reportager, interviews og analyser.

Oriana Fallaci
2006:

Kvinde og kriger

I 1960’erne fik Oriana Fallaci sit gennembrud som krigskorrespondent og som kvinden, der kunne få en hvilken som helst statschef eller storpolitiker i tale. I 1970’erne blev hun et forbillede for kvindebevægelsen. I en alder af 75 år er hun gået i krig med islam. LÆS ARTIKEL

Paris 1968: Under ungdomsoprøret bekendte mange sig til Maos lære.
2006:

1968 tur-retur

For den amerikanske forfatter Paul Berman er der en tæt forbindelse mellem ungdomsoprøret i 1968, kommunismens sammenbrud i 1989 og hans støtte til USA’s invasion i Irak. I alle tre tilfælde handler det om kampen mod det totalitære. LÆS ARTIKEL

En maskeret tilhænger af bevægelsen Islamisk Jihad hæver sin drabelige kniv og et eksemplar af Koranen under en demonstration i Hebron på Vestbredden.
2006:

Farvel til religion

Sam Harris anerkender, at der findes en åndelig dimension i tilværelsen, men han er kritisk over for især de store monoteistiske religioner, som er fritaget fra de samme krav til logik og bevis som andre fænomener i samfundet. LÆS ARTIKEL

At krænke nogens religion svarer omtrent til at krænke en fodboldklubs stolthed, erklærer Ronald Dworkin. I hvert fald var der stærke reaktioner på Muhammedtegningerne i Mellemøsten, her Cairo, tidligere på året.
2006:

Retten til at håne

I et demokratisk samfund har ingen en særlig ret til ikke at blive krænket. Hån, spot og latterliggørelse er en særlig måde at udtrykke sig på, som ikke kan omformuleres uden principielt at ændre indholdet. Juraprofessor Ronald Dworkin forsvarer håneretten, men mener, at den, der håner andre, bør have vægtige grunde. LÆS ARTIKEL

2006:

Når Gud bliver et uhyre

Wafa Sultan er blevet en verdenssensation, efter at hun på den arabiske tv-station Al-Jazeera udsatte islam for sønderlemmende kritik og sagde, at den arabiske verden har meget at lære af jøderne og Israel. LÆS ARTIKEL

Bernard Lewis i Mellemøsten, som han både på nært hold og med afstandens overblik har studeret siden sin ungdom.
2006:

Oraklet fra Princeton

Bernard Lewis’ fortolkning af terrorangrebet den 11. september som kulmination på en lang konflikt om planetens fremtid mellem radikale muslimer og Vesten med rod i 1400 års historie har været afgørende for Det Hvide Hus’ syn på Mellemøsten. LÆS ARTIKEL

2006:

Bomber og demokrati

Francis Fukuyama er på alles læber i den internationale debat takket være hans opgør med de nykonservative i Washington. Han beskylder dem for at tro, at de kan bruge USA’s forsvarsbudget til at sprede demokrati, men han er også kritisk over for velfærdsstaten og eksklusive nationale identiteter i Europa som årsag til mislykket integration. LÆS ARTIKEL

Fouad Ajami var den første amerikaner med shiamuslimsk baggrund, der i 2005 mødte shiamuslimernes åndelige leder, storayatollah Ali Sistani (som ses på plakaten på billedet). »Han er en mand af uhørt værdighed, han er meget klog og skarpsindig. Jeg er ikke flov over at sige, at jeg følte det helliges tilstedeværelse, jeg følte shiismens nærvær. Sistani besidder en grundlæggende nysgerrighed over for verden. Han anerkender tilværelsens kompleksitet,« siger Ajami.
2006:

En ædel krig

Den europæiske velfærdsstat korrumperer folk på samme måde som olierigdommene i den arabiske verden. Forbindelsen mellem årsag og virkning går tabt, og det gør det muligt at dyrke de mest vanvittige doktriner, siger Fouad Ajami. LÆS ARTIKEL

2007:

En verdensborger har ordet

Mario Vargas Llosa, der jævnligt nævnes som kandidat til nobelprisen, mener, at litteratur gør folk til bedre borgere. LÆS ARTIKEL

2009:

Mr. Storyteller

Daværende kulturredaktør Flemming Rose mødte i 2009 Salman Rushdie. ”Overgreb på menneskets ret til at fortælle sin historie er ikke bare censur, det er en eksistentiel forbrydelse mod menneskets natur,” sagde Salman Rushdie. LÆS ARTIKEL

I 2004 slog terrorister til mod et tog i Madrid. 191 blev dræbt og 1.800 såret ved bombeangrebet.
2010:

Massemord og satire

Uddrag: I ”Tavshedens tyranni” taler Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, bl.a. med den spanske kvinde Maria Gomez, der mistede sin mand ved terrorangrebet i Madrid i 2004. Her følger et uddrag af kapitlet ”Massemord og satire”. LÆS ARTIKEL

Niall Ferguson mener, at man kan ændre en civilisations kultur i løbet af en generation, hvis man ændrer dens institutioner. Sådan skete det i Kina.
2011:

Vesten taber pusten

Interview: Den vestlige verdens stormagter har lige været samlet til topmøde i Frankrig. For 25 år siden sad de på den politiske og økonomiske magt i verden. Ifølge historikeren Niall Ferguson er det slut, og det er selvforskyldt. LÆS ARTIKEL

2011:

Massemordets Europa

De to diktatorer Hitler og Stalin stod bag massemord på 14 mio. civile østeuropæere over en periode på 12 år. Ingen af dem døde i krigshandlinger. Efter kommunismens fald har åbnede arkiver i Østeuropa kastet nyt lys over Holocaust og andre massemord. LÆS ARTIKEL

Christopher Hitchens i sin spartansk møblerede lejlighed i Washington, hvor han ofte var vært for legendariske sammenkomster. Han opnåede sent i livet at blive mere læst og populær end de forfattere og venner, som han voksede op sammen med, og i hvis skygge han stod i mange år: Martin Amis, Salman Rushdie, Julian Barnes og Ian McEwan.
2012:

En stemme mod tyranniet

Interview: I dag for et år siden døde den britisk-amerikanske forfatter Christopher Hitchens. Jyllands-Postens udlandsredaktør mødtes i de sidste år ofte med den flamboyante kommentator og kritiker, for hvem holdning og handling var uløseligt forbundet. LÆS ARTIKEL

2013:

EU bør lytte til østeuropæerne

Læren af Europas møde med totalitarismen er, at frihed er fredens forudsætning. LÆS ARTIKEL

Svetlana Aleksejevitjs krønike om ”den røde civilisation” er ikke traditionel historieskrivning. Hendes bøger består af almindelige menneskers vidnesbyrd. Foto: Ulf Andersen/ Getty Images
2014:

Russerne flygter fra friheden

Den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksejevitj har i 30 år efterforsket sovjetmenneskets sjæl. Hun mener, at Putins kurs er styret af samfundets ønske om revanche. LÆS ARTIKEL

Fra venstre: Den indiske forfatter Salman Rushdie, afbrænding af Dannebrog i Pakistan under Muhammedkrisen, Philippe Val, tidligere chefredaktør på Charlie Hebdo, Theo van Gogh, myrdet filminstruktør, og Ayaan Hirsi Ali, forfulgt islamkritiker. Fotos: AP
2015:

Hvilken civilisation er vi?

Analyse: Efter massemordet i Paris stilles Europa med fornyet styrke over for det multikulturelle demokratis dilemma. Hvis vi skal overleve som civilisation, er vi nødt til at insistere på retten til at krænke, ellers ender vi i tavshedens tyranni, skriver Flemming Rose. LÆS ARTIKEL

2015:

Lev ikke med løgnen – men hvad gør DR?

JP’s tegninger etablerer en nødvendig sammenhæng med historien om massakren i Paris. LÆS ARTIKEL