Spionchef: Terrorister bruger sociale medier som kommandocentral

Efterretningstjeneste beder om hjælp fra de sociale medier til at indsamle data fra brugerne.

Artiklens øverste billede
Dette billede viser angiveligt et højtstående IS-medlem give en blomst til en lille dreng i det sydlige Irak. På trods af skandaler om overvågning af brugere på sociale medier foreslår chefen for Storbritanniens svar på NSA, at samarbejdet udvides, og efterretningstjenesterne får yderligere adgang til data.

Da Iraks næststørste by, Mosul, i midten af juni blev indtaget af Islamisk Stat (IS), var det ikke kun terrorgruppens militære kunnen, og den irakiske hærs klare mangler, der gik verden rundt.

Under angrebet sendte IS ifølge chefen for den britiske efterretningstjeneste GCHQ omkring 40.000 Twitter beskeder, såkaldte tweets, om dagen, uden at der blev gjort noget for at stoppe strømmen af IS-propaganda.

Samtidig viser en undersøgelse ifølge den israelske avis Haaretz, at terrorgrupper som Syrian Islamic Liberation Front, IS og al-Nusra Fronten samlet sender 90 tweets ud i minuttet i gennemsnit.

GCHQ er den britiske version af den amerikanske efterretningstjeneste NSA, og står for at indsamle oplysninger og for at beskytte briternes egne. Lige som NSA er tjenesten efter Edward Snowdens afsløringer blevet kraftigt kritiseret for at indsamle data fra uskyldige borgere.

Direktøren i GCHQ, Robert Hannigan, bruger i et indlæg i Financial Times angrebet på Mosul som et eksempel på, hvorfor der er brug for mere samarbejde mellem efterretningstjenesterne og de sociale medier.

"Lige meget hvor meget de ikke kan lide det, så er de blevet favorit netværkene til at give kommandoer og holde kontrol for terrorister og kriminelle," skriver han.

Ifølge Robert Hannigan er der brug for bedre aftaler mellem teknologifirmaerne og myndighederne. Aftaler som skal lette adgangen til data om firmaernes brugere.

Robert Hannigan, der i april blev udnævnt til direktør for GCHQ, skriver i sit indlæg, at de terrorister, der i dag slås for IS, er de første, der er vokset op med internettet og derfor forstår at udnytte det bedre.

"De udnytter internettets magt til at skabe en jihad-trussel med næsten globalt omfang. Udfordringen for regeringer og deres efterretningstjenester er enorm, og den kan kun imødekommes med større samarbejde fra teknologifirmaer."

Mens al-Qaeda især har brugt internettet til at gemme sig, og sprede anonyme budskaber, bliver nettet brugt af IS og andre nyere grupper til at lave så meget larm som muligt og promovere sig selv, skriver han.

I stedet for at gemme sig i mørke hjørner af nettet og bruge hemmelige kodeord til at beskytte sig selv, bruges nettet nu til at rekruttere nye medlemmer og intimidere terrorgruppernes fjender.

Ifølge Robert Hannigan udnytter terroristerne vestens ytringsfrihed, ved f.eks. at lave videoer af halshugninger af gidsler, der ikke viser den egentlig halshugning, og dermed ligger inden for reglerne på de sociale medier.

Oplysninger fra den afhoppede Edward Snowden har tidligere afsløret, hvordan teknologiselskaber samarbejder med efterretningstjenester ved at videregive private og følsomme data indsamlet fra brugerne.

Ifølge de helt store af selskaberne, som fx Facebook, Google og Microsoft, finder udleveringen af data ikke sted med virksomhedernes gode vilje, og sker kun, når de er tvunget af loven til at gøre det.

Tidligere i år sagsøgte Twitter både det amerikanske justitsministerium og FBI, fordi selskabet mente, at et forbud mod at offentliggøre omfanget af overvågningen af deres brugere stred mod den amerikanske forfatning.

Ifølge Robert Hannigan stritter teknologi-giganterne imod et større samarbejde med myndighederne fordi de ikke vil indse i hvor høj grad deres medier bliver brugt af terrorgrupper.

Han kan godt forstå, at selskaberne vil fremstå som neutrale og derfor har et anstrengt forhold til regeringer, der blander sig, men han mener ikke, at der er nogen vej uden om et større samarbejde.

Efterretningstjenester skal ifølge Robert Hannigan vise i den offentlige debat, at de behandler private data på en ansvarlig måde.

Samtidig skriver han dog, at privatliv aldrig har været en ubetinget rettighed, og at debatten om privatliv ikke må udskyde presserende og svære beslutninger om adgang til data, han mener, er nødvendige i kampen mod terror.

Hverken Facebook, Google, Twitter eller Microsoft har ifølge The Telegraph villet kommentere på Robert Hannigans indlæg.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.