Terrorister tjener milliarder på at ødelægge miljøet
Krybskytteri og ulovlig skovhugst er snart lige så gode forretninger som handel med stoffer.
Krybskytteri, dumpning af giftigt affald, ulovligt fiskeri, fældning af regnskov og køb og salg af truede plante- og dyrearter er blevet til multimilliardforretninger for verdens kriminelle organisationer.
Det viser en undersøgelse fra FN og Interpol, som netop har udgivet rapporten ”The Environmental Crime Crisis” om miljøkriminalitet. Og nogle af rapportens tal er ganske nedslående. Ulovlig skovhugst tegner sig eksempelvis for en omsætning på knap 550 mia. kr. årligt., mens ulovligt fiskeri omsætter for over 150 mia. kr. Dertil skal lægges en række andre lyssky brancher, f.eks. handel med eksotiske og truede dyrearter, som FN vurderer omsætter for over 65 mia. kr. årligt.
Et forsigtigt bud er, at militante i afrikanske lande med længerevarende konflikter tjener mellem 600 og 1,5 mia. kr. årligt på at være involveret i ulovlig handel med kul.
Alt i alt er miljørelaterede forbrydelser en kæmpe, kæmpestor forretning for verdens kriminelle: Op mod 1.100 mia. kr. – 1,1 bio. kr – vurderes de illegale aktiviteter at være værd. Til sammenligning vurderer FN og Interpol, at den globale handel med stoffer er af nogenlunde samme omfang.
”Denne ulovlige handel med naturens ressourcer betyder, at udviklingslandene taber milliarder af kroner på udvikling, samtidig med at den gavner en relativt lille gruppe af kriminelle,” skriver Achim Steiner fra FN’s miljøprogram UNEP i rapportens forord.
Pengene går til militante
FN og Interpol konkluderer, at miljøkriminalitet er i stærk fremgang på grund af den store profit, de kriminelle kan indkassere ved at handle uden for de regulerede markeder. I Afrika er ulovlig handel med kul en milliardindustri, og i mange afrikanske lande vurderes overskuddet fra denne handel at overstige overskuddet på handlen med hårde stoffer.
Men hvad værre er: Disse penge går ikke i lommerne på de almindelige afrikanere. I stedet går pengene til voldelige grupper, som tjener milloner på miljøkriminalitet.
”Den anslåede årlige indkomst, militante syd for Saraha har fra handel med elfenben, er sandsynligvis mellem 21 og 67 mio. kr.,” vurderer FN i rapporten.
FN er særligt bekymrede for Afrikas elefanter, som på grund af efterspørgslen på elfenben forsvinder med en hastighed på 20-25.000 elefanter årligt af en bestand på under 650.000, mens shovhugst rent økonomisk er det allerstørste indtjeningsområde for de miljøkriminelle.
Al-Shabaab tjener millioner på kul
Også den somaliske terrorgruppe Al-Shabaab, som for få uger siden slog 48 mennesker ihjel i Kenya, får penge fra ulovlig handel med naturressourcer. Ifølge Interpol tjener gruppen årligt et stort tocifret millionbeløb på at opkræve skatter for at lade ulovlige kultransporter passere genem Somalias veje og havne.
”Et forsigtigt bud er, at militante i afrikanske lande med længerevarende konflikter som f.eks. Mali, DR Congo, Somalia og Den Centralafrikanske Republik tjener mellem 600 mio. kr. og 1,5 mia. kr. årligt på at være involveret i ulovlig handel med kul,” lyder konklusionen fra FN.
Sæt langt hårdere ind
Listen med ting, der skader verdens miljø og dyreliv, mens organiserede kriminelle grupper skovler millioner ind, er lang, og FN kommer med talrige eksempler på, hvordan kriminaliteten er så organiseret over hele verden, at det kan være meget vanskeligt at dæmme op for.
UNEP anbefaler, at man for at sætte en stopper for noget af den ulovlige handel skruer gevaldigt op for indsatsen mod disse miljøkriminelle. Eksempelvis foreslår man mere mærkning af lovlige varer, så forbrugerne kan genkende ikke mindst træprodukter og papirvarer, der er fældet og produceret lovligt.
Et andet tiltag bør ifølge rapporten være øgede straffe til de ansvarlige, når man opdager, at ulovlig handel foregår.
Handlen truer klimamål
Samtidig bør man sætte ind over for korruption, da dette i høj grad danner grundlaget for, at organiseret ulovlig handel kan finde sted, mener FN.
”Denne ulovlige handel bremser den bæredygtige udvikling, stopper udviklingen af lovlige erhverv og fremmer alvorlig kriminalitet på tværs af grænser. Samtidig er den en alvorlig trussel mod dyrelivet, økosystemer og fælles klimamål,” lyder det fra rapportens bidragydere.
Hele rapporten incl. kilder til FN's beregninger og medvirkende forskere, kan læses på UNEP's hjemmeside.