"Putin vil genrejse Rusland med OL"

Den stærke mand i russisk politik har meget på spil ved vinter-OL, der kan gå både galt og godt.

Artiklens øverste billede
På dette arkivbillede fra 2007 holder Putin en af de olympiske fakler, der blev produceret til OL i Moskva i 1980.

Historierne har allerede været der i en rum tid. Dem om organisatoriske og sikkerhedsmæssige problemer forud for det kommende vinter-OL, der begynder i dag i Sotji i Rusland.

Russerne er blevet beskyldt for ikke at være klar til det enorme arrangement, ligesom der har været rejst tvivl om, hvorvidt arrangementet vil være sikkert for terroranslag.

Selveste den russiske præsident Vladimir Putin har investeret meget af sin egen prestige i arrangementet, og et fejlslagent vinter-OL kan derfor give ham store problemer efterfølgende, vurderer en dansk Ruslands-kender.

Måske for meget Putin

For den stærke mand i russisk politik har besøgt OL-anlæggene og fulgt nøje med i deres byggerier i lang tid. Det er også ham, der har været ude og garantere for sikkerheden for de mange atleter og besøgende. En sikkerhed, der er blevet sat spørgsmålstegn ved efter to voldsomme terrorangreb mod byen Volgograd kort før nytår.

"Der er ingen tvivl om, at hans prestige kan få et knæk. Han har investeret så meget i det personligt, og han har måske også på det seneste opdaget, at det kan have været lige lovlig meget, og at han derved kan have pådraget sig en risiko," siger senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier og Ruslands-kender Karsten Jakob Møller til Jyllands-Posten.

Han peger dog på, at Putin på kort sigt har mere at vinde end at tabe ved at have taget så stor en del af gennemførelsen af vinter-OL på sine egne skuldre.

"Absurd arrangement"

Overordnet set vil Putin med arrangementet signalere til den russiske befolkning, at landet er genrejst efter dets fald fra verdensscenen med afslutningen af Den Kolde Krig.

Imponerende ser det store Fisjt-stadion ud. Her går det amerikanske hold af atleter med "stars and stripes" holdt højt ind ved åbningsceremonien fredag aften.

"Putin lovede, da han i 1999 tiltrådte som præsident, at han ville genrejse Rusland som stormagt. Og vinter-OL er et blandt en række tiltag, der skal vise dette. Det har han forpligtet sig på, og det føler den russiske befolkning, at han har levet op til. Der har været russiske succeser i forhold til Syrien samt samarbejdet med Kina, og det er i det hele taget svært at lave noget, hvis Rusland er imod det," siger Karsten Møller Jakobsen og fortsætter:

"Denne genrejsning skal så demonstreres ved dette helt absurde arrangement, det er at lave et vinter-OL i område med subtropisk klima. Det skal demonstrere, at Rusland ikke er bange for nogen udfordring."

Bliver ikke stueren

I forhold til den vestlige del af verden med USA i spidsen mener Karsten Jakob Møller ikke, at Rusland og især Putin har så meget at vinde på et velgennemført og sikkert OL - andet end at tilbagevise især de amerikanske kritiske røster om, at russerne ikke kan garantere for sikkerheden.

"Vesten har haft en tøsefornærmet attitude over for arrangementet og sagt, at det kan Rusland ikke finde ud af. Det kan Putin tilbagevise, men han kan ikke opnå at blive mere stueren i vestlige øjne."

Men i forhold til lande i især det man engang kaldte den tredje verden i Afrika og Asien kan vinter-OL blive værdifuldt for Putin.

Den russiske præsident Putin venter fredag aften i præsidentloungen på det olympiske stadion.

Homokritik er vestlig

"Han ved godt, at han ikke kan hente meget i forhold til Vesten. Men der er noget at vinde i forhold til mange lande i Afrika og Asien og den tredje verden i det hele taget. Der leder man efter nogen, der har andre tilgange til tingene end den vestlige verden, hvor vi hele tiden har en moralsk løftet pegefinger og siger, at vi har de bedste politiske og økonomiske systemer og de bedste moralske værdier," siger Karsten Jakob Møller.

På spørgsmålet om, hvorvidt kritikken af Ruslands tilgang til homoseksuelle og andre menneskerettighedsproblemer er et rent vestligt fænomen svarer Karsten Jakob Møller: "I Afrika - f.eks. et sted som Uganda - glæder de sig over det. Han har jo taget deres politik."

Men hvis OL-arrangementet de kommende uger bliver præget af historier om faciliteter, der ikke er klar og problemer med afholdelsen - eller måske endda terror - kan Putin også miste noget.

"Amerikanerne vil hovere"

I den vestlige verden vil det ifølge Karsten Jakob Møller sandsynligvis føre til en "hvad sagde vi"-attitude. Især fra amerikanernes side.

"Ude i den store verden vil man formentlig sige, at det var også et stort arrangement, og at verden er blevet farlig at leve i. Det vil nok blive taget med en vis sindsro."

Den samme attitude vil den russiske befolkning nok have: "Man vil være ked af det, hvis Ruslands ære lider et knæk, men befolkningen vil nok ikke skyde skylden på Putin. Der er tradition for, at man ikke skyder skylden på lederen i Rusland men ligesom siger, at det er omverdenen eller noget udefra kommende, der bærer skylden," siger Karsten Jakob Møller.

Eliten kan tvivle på Putin

Hvad værre er, er at de politiske eliter i Rusland efterhånden kan miste tiltroen til, at Putin er den rette til at tage vare på deres interesser, hvis det dyreste vinter-OL nogensinde bliver en fiasko på russisk jord.

"Putin har været uundværlig, fordi han er mester i at afbalancere forskellige interesser og fordele goderne mellem de forskellige russiske klaner. Med den lave russiske økonomiske vækst er der ikke længere så meget at fordele, og det er den økonomiske faktor, der virkelig kan true Putins magt ," siger Karsten Jakob Møller.

Vinter-OL i Sotji begynder i aften med en åbningsceremoni og slutter igen den 23. februar.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.