Kritik: Verden tabte i Warszawa
Klimatopmødet COP19 endte med tom snak og ingen handling, lyder det fra skeptikere.
Klimatopmødet COP19 i Warszawa, Polen, endte med, at omkring deltagende 190 lande blev enige om, at lektierne for verdens lande i det kommende år bliver at forberede sig til klimatopmødet i 2015 i Paris, hvor man forhåbentlig kan nå frem til en endelig klimaaftale.
"Meget er overladt til det næste COP-møde til næste år," sagde EU's formand for mødet, Matthias Groote og tilføjede, at der stadig er forhindringer i vejen for en klimaaftale.
"Verden tabte"
Netop forholdet omkring målsætningerne, samt det faktum at landene som det ser ud nu ikke behøver at leve op til andet end deres egen samvittighed, møder hård kritik, specielt fra miljøgrupperinger og delegerede fra fattige lande.
"Vi svigter verdens fattige, når Sverige og de øvrige rige lande ikke kan fortælle, hvordan de vil holde deres løfter støtte til dem, som bliver dræbt af klimaforandringerne. De små detaljer i teksterne, som blev vedtaget i Warszawa, holder ikke på den lange bane," siger svenskeren Petter Lydén, der er rådgiver i klimaspørgsmål for organisationen Diakonia, som arbejder for verdens udsatte mennesker.
Organisationen konstaterer desuden, at "verden tabte" i Warszawa, fordi det lader til, at der "simpelthen ikke er ambitioner" om at gøre noget alvorligt ved klimaforandringerne.
Enige om at mødes igen
Også den danske EU-parlamentariker Morten Messerschmidt er skeptisk over for COP19's manglende resultat.
"Jo, der var et resultat - man blev enige om at mødes igen næste år i Peru. Så om et år rejser 20-30.000 klimafantaster, NGO'er og alverdens politikere om på den anden side af jorden igen," siger Messerschmidt efter klimatopmødets afslutning.
På mødet blev det ifølge Reuters fastlagt, at verdens rige lande ikke skal forpligte sig til at støtte fattige nationer, som er påvirket af klimaændringerne, med et bestemt beløb - i hvert fald ikke i de næste syv år. I 2009 i København lovede landene at øge deres støtte til de fattige lande efter 2020, men i Warszawa nægtede man at sætte mål op for 2013-2019.
"Måske er det bare på tide at indse, at dette klimakonferencespor ikke leder nogle vegne," lyder det fra Morten Messerschmidt.
Danske NGO'er er negative
Også danske NGO'er fra bl.a. Folkekirkens Nødhjælp, WWF og Det Økologiske Råd har udtalt sig negativt om resultatet fra klimatopmødet.
"Det er dybt problematisk, at der stadig ikke er nogen klar køreplan for, hvordan landene skal nå frem til tilstrækkelige mål i den nye aftale i 2015," siger Søren Dyck Madsen fra Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse.
Midt i kritikken tager organisationerne sig dog tid til at rose den danske klima- og energiminister, Martin Lidegaard (R), for at yde en god indsats på topmødet.
Filippinsk delegeret sultestrejkede
Mens den danske EU-kommissær Connie Hedegaard erkendte, at "der kunne være mange kønnere og hurtigere veje til Paris", glædede hun sig over, at der trods alt kom en form for aftale ud af COP19, som indtil kort før topmødets afslutning så ud til at blive en dundrende fiasko.
Anderledes så den filippinske delegerede, Naderev Sano, ifølge Reuters på klimaaftalen.
"Vi fik ikke et meningsfuldt resultat," konstaterede han efter topmødet, hvor han gennem hele forløbet havde sultestrejket i sympati med ofrene for tyfonen Haiyan.