Haj angriber på ny ved Florida

For tredje gang inden for en uge er et menneske blevet angrebet af en haj langs Floridas vestlige kyst.

Fredag var det en 19-årig turist fra Østrig, der blev angrebet. Han blev bidt i anklen, mens han svømmede rundt i vand, der gik ham til brystet.

Hajangrebet skete ved Boca Grande 230 kilometer nordvest for Miami. Den 19-årige blev fløjet med helikopter til hospitalet, hvor han blev opereret.

Det var det tredje hajangreb inden for en uge langs kysten til Den Mexicanske Golf.

En 14-årige pige blev bidt ihjel af en haj sidste weekend, og en 16-årig dreng måtte have sit ene ben amputeret efter at være blevet angrebet i mandags.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen