Selv de søgende har mistet håbet i Thailand

Det er dagen på dagen i Thailand. Ikke efter nytårsaften, som mange turister og letlevende lokale piger valgte at trodse forbudet om at fejre. De gik på bar i Phuket, mindre end en uge efter at vandmasserne væltede ind fra havet og knuste liv og bygninger på Patong Beach. Den samme strand, som solhungrende badegæster heller ikke kan holde sig væk fra, selv om rednings- og eftersøgningshold i løbet af ugen har gået rundt i området og ledt efter lig.

I Thailand er det dagen efter endnu et hektisk døgn i den mest ulykkelige og kaotiske uge, som landet har oplevet i nyere tid - om nogensinde før.

Der ledes stadig efter omkomne i de områder, som blev ramt af flodbølgen, og der findes nye hver dag. I Khao Lak vurderer erfarne redningsfolk, at det kan tage mere end to uger at gennemsøge hele området. Antallet af omkomne frygtes alene i Khao Lak at komme op på flere end 2.000.

Efter en massiv indsats fra de thailandske myndigheder og de lande, som har haft turister i Thailand, er det kun de omkomne, hårdt sårede eller syge udlændinge og pårørende, der leder efter deres kære, der ufrivilligt er tilbage her.

Den svære eftersøgning

Raymond Pettersen fra Norge leder efter sin onkel.

"Han stod to meter væk fra sin kone, da vandet kom. Hun og deres to sønner overlevede, og hans ID-kort er fundet," siger Raymond Pettersen.

Sammen med en norsk ven, som bor i Thailand, og en norsk journalist, tager han rundt til de forskellige opsamlingssteder i håb om at finde sin onkel.

"Vi har allerede været i Khao Lak. Han har aldrig set døde mennesker på den måde før, så han kollapsede," siger Raymond Pettersen og kigger på den norske journalist.

Lørdag formiddag er de tre mænd kørt 45 kilometer uden for centrum af Phuket, hvor retsmedicinere fra Tyskland og Schweiz i et skovområde tæt op ad landevejen forsøger at identificere de omkomne fra Patong Beach.

Rækker af stålborde er stillet frem på gruset, og der er trukket gennemsigtige vandslanger ud og etableret håndvaske i området, der kun er spærret af med en tynd plastikstrimmel. I skovbrynet står kister fra det teknologiske universitet i Phuket.

"Vi har fået at vide, at de allerede har undersøgt 33 lig i dag. For lidt siden skar de læberne af et af ligene for at kunne se tænderne," fortæller nordmændene.

Lige nu står retsmedicinerne og venter.

"Der kan komme biler med flere om fem minutter eller om fem timer, så vi kører videre. Jeg tror ikke, at han er her," siger Raymond Pettersen.

Vand og sand i lungerne

På Vachira Phuket Hospital sidder den 31-årige Ian Cupper fra Kidderminster i England tilbage som en af de tilbageværende fem udenlandske turister. De fire andre er fra Finland, Tyskland, USA og Japan.

"Jeg har lungebetændelse. Jeg slugte en masse vand og sand og har lidt skrammer. Men jeg er dybt taknemmelig for at være i live og håber, at jeg kan blive udskrevet om to dage," siger Ian Cupper.

Sammen med sin kæreste og sin bror var han på den hårdt ramte ø Phi Phi, da flodbølgen kom.

"Jeg så den komme. Den var omkring tre meter høj, og 90 pct. af alle bygninger på Phi Phi var skrøbelige. Træhuse og bygninger, der kun stod på det mest fornødne fundament," siger han. Velvidende, at der ikke står mange hytter, bungalows eller bygninger tilbage på Phi Phi i dag.

Da Ian Cupper så bølgen, løb han tilbage til sit værelse for at advare kæresten.

"Jeg lukkede døren, men hele rummet blev fyldt med mørkt vand, og vi kunne ikke komme ud. Jeg gispede så mange gange og slugte så meget vand, at jeg troede, at jeg var død. Jeg så et lys over mit hoved, greb ud efter min kærestes arm og svømmede op mod det," siger han.

Præcist, hvordan de slap væk, husker Ian Cupper ikke i detajler. Kun at andre hjalp dem, men både kæresten, ham selv og hans bror overlevede.

Fra vandet væltede ind over Phi Phi og fyldte Ian Cuppers og andre turisters værelser søndag formiddag, til han kom på hospitalet, gik der mange timer. Det skete først klokken 23 om aftenen, da det endelig var lykkedes for ham at komme med en båd væk fra øen.

"Da jeg blev hjulpet om bord på båden, kunne jeg næsten ikke trække vejret," siger Ian Cupper.

Mangel på respekt

Han forstår ikke de af sine landsmænd og andre turister, som fortsat ankommer til Phuket for at holde ferie. Heller ikke de folk, der festede og drak sig fulde eller gik på massagebarer nytårsaften og de af de herboende udlændinge, som har haft mere travlt med at rydde op i deres forretninger og barer end at hjælpe andre.

"Men lige meget, hvor du er i verden, vil der altid være nogle mennesker, som ikke har respekt for tingene og andre mennesker," siger Ian Cupper, mens han tjekker de seneste nyheder fra en engelsk avis på en af de computere, som er stillet frem til fri afbenyttelse på hospitalet.

"Thailænderne har hjulpet os utroligt meget og er kommet med gaver til os, mens vi har været indlagt. Og der er utrolig mange både thailændere og andre, der er kommet forbi for at tale med mig og de andre patienter. Det har løftet gejsten hos os alle," siger han.

På plancher og vægge bag ham hænger billeder af, og sedler om, de mange, som stadig er savnede. Et af dem viser en smilende og solbrun svensk dreng med dykkerbriller. Af teksten under billedet fremgår det, at han er to og et halvt år gammel. Baggrunden viser, som på så mange af billederne, hvor folk står med kulørte drinks i hånden, foran klipper og bjerge eller sidder på en sandstrand med udsigt over et lyseblåt hav, at det er taget fornylig.

Mange leder efter pårørende

Mange af billederne og sedlerne går igen nogle timer senere på hospitalet i Phangnga halvanden times kørsel fra Phuket.

Mandskab fra Røde Kors i Østrig er ankommet for at sikre sig, at nogle af deres landsmænd ikke er blevet glemt her, men alle udenlandske turister er blevet sendt hjem eller videre til større hospitaler. Det samme gælder de thailænderne, som kom til skade ved flodbølgen, oplyser personalet ved skranken.

En tysk kvinde, som endnu ikke er blevet identificeret, ligger stadig i en kiste et sted på hospitalet. Der er sat et billede op af hendes døde ansigt og torso, hvis nogle skulle kunne genkende hende.

Marco Muscho var på ferie i Songhkla, da han hørte om katastrofen. I de seneste to dage har han sammen med flere andre arbejdet frivilligt på hospitalet i Phangnga, hvor der fortsat kommer europæer og andre og spørger efter pårørende, som endnu ikke er dukket op.

"Jeg talte med en læge i Bangkok forleden. Han sagde, at alle udlændinge i Thailand, der bliver indlagt på et hospital og enten er bevidstløse eller ikke er i stand til at røre sig, vil blive bestjålet for alle deres ejendele. Ure, smykker og penge. Alt. Men jeg tror ikke, at det har været tilfældet i denne situation," siger han.

Frivillige laver database

Yderligere halvanden times kørsel længere mod syd er Alma Freeman fra Georgia i USA sammen med sin kæreste og andre frivillige i færd med at oprette en database over de savnede på hospitalet i Krabi. Computerne har de selv medbragt.

"Der var ikke rigtig noget computerudstyr her, og der er stadig mange, der kommer for at lede i håb om at finde folk," siger hun.

Alma Freeman afbrød sin ferie i Kolibong syd for Ko Lanta øerne, da flodbølgen kom. Selv slap hun helt uskadt, da hun var ude at dykke på 10 meter vand, da det skete.

Ud over det efterhånden velkendte og triste syn af tavler og vægge fyldt med håndskrevne efterlysninger, billeder og telefonnumre, som man kan ringe til, hvis man ser den savnede person, er der her også sat billeder op, der viser ofrene for katastrofen ankomme til hospitalet.

Der er mange af dem, og billederne fortæller alt. Ambulancer, bårer og blødende og grædende turister går igen på dem alle. Her er også billeder af nogle af de omkomne. De ligner ikke mennesker mere.

På Noppharat Thara Beach i Krabi går livet videre med sælgere langs vejkanten og markeder. Kyststrækningen slap nådigt, men på stranden ligger mange knuste fiskerbåde i træ og knust glas og murbrokker fra de bygninger, som lå tættest på vandkanten.

I flodbølgens favn

I gadebilledet ses mange turister, der har valgt at fortsætte deres ferie. Tom Curtis fra Carlisle i England er en af dem.

Sammen med sin kone er han halvvejs igennem en seks måneders ferie rundt i Sydøstasien, og den agter han ikke at afbryde. Selv om huden på hans arme, ben og ryg nærmest er blevet helt usynlig og erstattet af dybe røde sår, flænger og store skorper, og han humper rundt med forbindinger om den ene fod.

Tom Curtis var på den største af Ko Lanta øerne, der ligger omkring 25 kilometer fra Phi Phi, da katastrofen indtræf. Kort forinden var han vadet ud i vandet fra Khlong Dao Beach og svømmet et par hundrede meter ud for at snorkledykke.

"Jeg så en stor blå bølge med hvidt skum nærme sig og vinkede ind til min kone for at vise, at hun skulle blive inde på land. Hun var på vej ud i vandet, og jeg ville ikke have, at hun svømmede ud mod bølgen," siger Tom Curtis.

Han forsøgte at dykke ned under bølgen, men var oppe mod voldsomme kræfter.

"Det var ikke bølger, der gik op og ned. Det var en bølge, der bare blev ved med at komme," siger han.

Tom Curtis forsøgte at svømme mod land, men kunne se, at han pludselig var længere væk fra stranden igen.

"Til sidst opgav jeg og flød bare med den," siger han.

Vandmasserne kastede ham ind i klipperne, hvor han kunne se folk sidde og ryste af skræk.

"Det samme gjorde jeg, da jeg kom op. Smerten kunne jeg ikke føle, og min kone er sygeplejerske, så hun hjalp mig. Jeg har kun brækket nogle tæer og fået de her skrammer. Det er ingenting. Der er mange, som har det værre," siger Tom Curtis, som kun er glad for, at hans kone og han selv overlevede og forlod Khao Lak ugen før jul.

asger.westh@jp.dk