Tysk agenthjælp i Irakkrigen ventes kulegravet af udvalg

Var Tyskland trods sit klokkeklare nej til Irakkrigen i 2003 alligevel involveret i krigshandlingerne ved at hjælpe amerikanerne med efterretningsoplysninger og udpegning af bombemål?

Et parlamentarisk undersøgelsesudvalg skal efter al sandsynlighed prøve at besvare det omtålelige spørgsmål, efter at De Grønne fredag bakkede op om at få nedsat udvalget. Dermed ser oppositionen nu ud til at kunne samle det fornødne flertal i Forbundsdagen.

Forbundsdagens kontroludvalg afhørte fredag bag lukkede døre den tidligere efterretningschef August Hanning, der i dag er viceindenrigsminister, om tyske agenters tilstedeværelse i Bagdad under Irakkrigen.

Efter fire timers møde forlød det, at udvalget foreløbig ikke kan se, at efterretningstjenesten skulle have gjort noget forkert.

Hvis et undersøgelsesudvalg kommer frem til noget andet, kan det koste den socialdemokratiske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, jobbet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen