Syv amerikanske soldater dræbt i Bagdad
Syv amerikanske soldater blev søndag dræbt under sammenstød i den irakiske hovedstad, Bagdad.
Det meddelte det amerikanske militær søndag aften.
Samtidig blev over 20 soldater såret under sammenstøddene med tilhængere af den radikale shiamuslimske leder Mogtada Sadr, hvis tilhængere også var i kamp med besættelsessoldater i andre byer, herunder Najaf, Amara og Basra.
Kampene søndag kostede over 30 mennesker livet, de fleste irakere.
/ritzau/AFP