Banda Aceh er blevet dødens by

En uge efter flodbølgen flyder det stadig med lig i hundredvis i Banda Aches gader. Sumatra, der lå tættest på jordskælvets epicenter, er hårdest ramt i hele katastrofe-området.

Banda Aceh, Sumatra

"Banda Aceh er dødens by. Der er intet tilbage, alt er ødelagt," siger Chairul Umam.

Sammen med fem andre, jævnaldrende frivillige fra indonesisk Røde Kors er den 18-årige skoledreng på vej ud for at hente endnu en ladning lig fra de utallige ruindynger i byens centrum.

De seks unge mænd har været i gang en uge nu med deres makabre tjans, og de er ved at være kørt træt. De har alle mistet enten nære familiemedlemmer, søskende, venner eller skolekammerater under søndagens katastrofe. Alligevel har de overskud til at pjanke og drille hinanden, mens de skrumpler af sted gennem ødelæggelserne.

Chairul Umam lader en pakke cigaretter gå på omgang i bilen. Den sødlige, nellikelugtende røg dulmer både nerverne og den stadigt mere intense stank fra ligene, efterhånden som vi nærmer os byens lavtliggende centrum.

Vi stopper ved en bordeauxfarvet Suzuki, der er strandet midt på en åben plads. Inde i bilen sidder fem gulligt-sorte lig, der efter seks døgn i den tropiske hede er svulmet op til ukendelighed.

Men for Said Fahmi er de alt andet end uigenkendelige. De tre passagerer på bagsædet er hans forældre og hans søster. Foran sidder deres nærmeste naboer. Som forstenede figurer fra Pompeji er de fastfrosset i et splitsekund, lige inden flodbølgen fangede dem. Said Fahmis mor læner sig ind over sin mand, som om hun desperat forsøger at nå ud af bilen, før vandmasserne kommer skyllende.

Kun et datter overlevede

Said Fahmi iagttager stille, hvordan de unge frivillige går i gang med at brække bildøren op for at få ligene ud. Roligt og fattet fortæller han, at han også har mistet sin kone og tre af sine fire døtre til flodbølgen. De var 13, syv og fire år gamle.

"At min næstældste datter overlevede, er et af Guds mirakler. Hun var sunket til bunds, men blev slynget op til overfladen igen, og så kom der en trædør flydende, som hun kravlede op på," fortæller den 49-årige gymnasielærer.

Han er lettet over, at forældrene og søsteren er identificeret. Hustruen og to af døtrene er formelt set stadig savnet, mens den tredje datters lig blev fundet for et par dage siden.

"Jeg er sikker på, at Gud har taget dem alle til sig i Paradis," siger Said Fahmi. Så kan han ikke længere holde tårerne tilbage.

"Jeg troede ellers, at mine tårer var tørret ud. Jeg har grædt i seks dage nu. Jeg elskede min familie meget højt," siger Said Fahmi.

Da Chairul Umam og hans fem kammerater har lagt det sidste af de fem lig fra Suzukien i en blå ligpose og anbragt dem bag i Røde Kors bilen, "vasker" de deres gummibehandskede hænder i vejstøvet og gnider deres svedige ansigter i stumper af gamle frottéhåndklæder.

"Vi kan snart ikke hænge sammen mere. Men det her kommer til at vare mange dage endnu," siger Chairuh Umam.

Dødstallet vil stadig vokse

Der findes ingen tal for, hvor mange af Banda Acehs ca. 250.000 indbyggere, der er døde, og heller ikke for antallet af døde på hele Sumatra. Men øen lå tættest på jordskælvets epicenter og er hårdest ramt i hele det enorme katastrofeområde.

De seneste opgørelser siger 80.000 bare på Sumatra, men mange steder er stadig så isoleret på grund af ødelæggelserne, at det endnu ikke har kunnet lade sig gøre at komme ud og danne sig et overblik over det reelle omfang. Derfor er tallet behæftet med stor usikkerhed og vil sandsynligvis vokse med mange tusinde den kommende tid.

Katastrofen er især gået ud over de ca. fire mio. indbyggere i Sumatras nordligste provins, Aceh. Her er 11 af i alt 19 distrikter ødelagt, værst ramt er provinshovedstaden Banda Aceh, byen Meulaboh, hvor det frygtes, at op mod 50.000 er omkommet, samt Ache Jaya og Ache Besar. Tilsammen har de ca. 750.000 indbyggere, og ifølge FN vil mindst en halv mio. have brug for nødhjælp i mindst seks måneder.

Genopbygning vil tage mange år

"Men der vil gå år, før genopbygningen er fuldført," siger generalsekretær for Indonesisk Røde Kors, Iyang Sukandar.

Nødhjælpsarbejdet på Sumatra kom først for alvor i gang fredag og lørdag, knap en uge efter jordskælvet og den efterfølgende flodbølge. Men lørdag var både bulldozere og gravemaskiner i fuld gang med at bane sig vej gennem ruinerne i Banda Aceh. Små, lette beboelseshuse i tusindvis er slået til pindebrænde, kun store, solide bygninger som den hvide moske, hovedpolitistationen og Bank Indonesia har vandet ikke revet med sig.

Der ligger lig overalt

Selv om mange af ligene allerede er fjernet og lagt i massegrave, ligger der stadig døde overalt. De rådnende kroppe ligger i obskøne; forvredne stillinger i ruindyngerne. Hist og pist stikker en arm eller et ben op mellem murbrokker, væltede palmer og stumper af bliktag, side om side med ødelagt legetøj, bohave og forrevne stykker tøj.

Et sted på dét, der indtil i søndags var Banda Aches travle markedsgade, hænger der stadig vasketøj og blafrer i den fugtige, varme tropevind fra en lille terrasse på anden sal.

Selv om Banda Aceh ligger fire kilometer fra kysten, har flodbølgen slynget både biler og 20-25 meter lange fiskerbåde rundt som tændstikker. Nu hænger de i toppen af palmekronerne.

Under én af broerne over Acehfloden har op mod et par hundrede lig hobet sig op. Mindre end hundrede meter derfra er pastor Ginting og hans ven Agus ved at dele tøj ud til nogle af de mange ofre, der har mistet alt og nu holder til i de fem Røde Kors lejre.

Ginting og Agus kommer fra Sumatras hovedby Medan og har med tre af byens kirker i ryggen taget initiativ til tøjuddelingen.

"Vi vil gerne vise solidaritet med vores brødre og søstre, der har lidt så store tab," siger pastor Ginting.



Efter planerne skulle et dansk fly med 50 tons nødhjælpsudstyr lande i Medan lørdag aften, og mandag afgår - ligeledes efter planerne - et skib fra Jakarta med 64 frivillige fra indonesisk Røde Kors, betalt af den danske regering. De skal til Meulaboh, som stadig næsten ikke har modtaget nogen hjælp, og deres opgave bliver først og fremmest at finde, identificere og begrave byens tusinder af lig.

eva.plesner@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen