Bremen: Hærværk mod dansk konsulat

69 mennesker blev lørdag aften anholdt i den nordtyske by Bremen for at begå hærværk mod det danske konsulat, meddeler det tyske nyhedsbureau DPA.

Ifølge en polititalsmand kastede de overvejende maskerede ballademagere bøtter med maling mod konsulatsbygningen.

Politiet mener, at optøjerne skal ses i sammenhæng med nedrivningen af Ungdomshuset i København for nogle uger siden.

De anholdte kan nu imødese sigtelser for hærværk og for overtrædelse af lovgivningen om offentlige forsamlinger.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen