Fortsæt til indhold
International

175 omkommet - 889 såret ved brand i Argentina

Argentinsk politi anholdt fredag ejeren af en klub i Buenos Aires, hvor mindst 175 mennesker blev dræbt og 889 blev kvæstet ved en brand.

Omkring 2000 teeangere var samlet i klubben, hvor nødudgange ifølge myndighederne var låst med kæder og låse.

- Hvis nødudgangene havde været åbne, ville der ikke være omkommet så mange, sagde borgmesteren i Buenos Aires, Anibal Ibarra efter brandkatastrofen.

Ifølge rapporter i medierne var branden, der udbrød under en koncert, forårsaget af fyrværkeri, men det kunne ikke umiddelbart bekræftes.

- Der er forlydender om, at lys har forårsaget branden, men det kan jeg ikke bekræfte, før vi har flere oplysninger fra brandvæsnet, sagde borgmester Ibarra til tv-stationen TN.

/ritzau/