Afbud til middagsselskab reddede al-Qaedas nummer to

Det var kendskabet til, at nummer to i det internationale terrornetværk al-Qaeda, Ayman al-Zawahri, var blevet inviteret til et middagsselskab i en landsby i Pakistan nær den afghanske grænse, som fik USA til at gennemføre et luftangreb på stedet.

Og kun fordi Zawahri meldte afbud til selskabet, reddede han livet. Angrebet, som blev foretaget fredag af CIA fra et førerløst fly, kostede mindst 18 mennesker livet.

Det sagde pakistanske efterretningsofficerer søndag. Det var stadig ikke officielt be- eller afkræftet, om Zawahri var blandt de omkomne, men efterretningsofficererne ser ingen tegn på hans tilstedeværelse i landsbyen Damadola i Banjur-regionen.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen