Jimmy Carter får Nobels fredspris

Den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter fik fredag tildelt Nobels fredspris. Nobelkomitéen nævner hans årelange indsats for en fredelig løsning af internationale konflikter som begrundelse for prisen.

Den 78-årige Jimmy Carter modtager, ud over æren, også 10 millioner kroner.

Pristildelingen kan opfattes som et slag i ansigtet for den nuværende amerikanske præsident George Bush, idet Jimmy Carter offentligt har modsat sig, at USA skulle indlede en ny krig mod Irak.

Jimmy Carter sagde i en første kommentar til nyheden om Nobelprisen, at hæderen blot vil tilskynde ham til at forstærke de hidtidige bestræbelser:

- Jeg vil fortsætte med at tale om fred og menneskerettigheder og elimineringen af lidelserne, sagde Carter til det amerikanske tv-selskab CNN.

- Man må huske, at hver dag har vi gennem Carter Center at gøre med den slags emner.

Carter har erklæret, at det vil være en tragisk og kostbar fejltagelse, hvis USA går i krig med Irak uden støtte fra en FN-resolution.

Men dette spørgsmål ønskede han fredag ikke at kommentere over for CNN.

Han nøjedes med at konstatere:

- Vi bør på alle måder, før vi går i krig, afprøve alle andre alternativer, herunder forhandling, mægling eller, hvis dette ikke er muligt i Iraks tilfælde, at arbejde gennem FN.

En kommentar fra Bush-regeringen til hæderen til Carter lod fredag vente på sig. I mellemtiden udtrykte den amerikanske ambassade i Oslo glæde over valget:

- Præsident Carters bidrag til at fremme menneskerettigheder, løse konflikter og opbygge demokrati mange steder i verden er velkendt, og vi er glade for, at Den Norske Nobelkomite har anerkendt denne indsats, hed det i en pressemeddelelse fra ambassaden.

Årelang kamp for fred

I begrundelsen for pristildelingen skriver Den Norske Nobelkomité:

"Hans ihærdige indsats gennem tiår for at en fredelig løsning af internationale konflikter, for demokrati og menneskerettigheder og for økonomisk og social udvikling."

"I sin præsidentperiode bidrog Carter som mægler i afgørende grad til Camp David-aftalen mellem Israel og Egypten. En indsats som i sig selv kvalifiserer ham til fredsprisen."

I en tid som fortsat var domineret af den kolde krig mellem Øst og Vest understregede han på ny menneskerettighedernes plads i international politik.

I årene efter præsidentperioden har Carter gennem sit Carter Center, som markerer sit 20 års jubilæum i år, udført et svært omfattende og udholdende arbejde som fredsmægler på flere kontinenter, skriver komiteen.

Han har vist et enestående engagement for demokrati og menneskerettigheder og har virket som valgobservatør ved talløse valg rundt om i verden. Indsatsen for at bekæmpe tropiske sygdomme og for at skabe vækst og fremgang i udviklingslandene har været omfattende, mener Nobel-komiteen.

Jimmy Carter får overrakt prisen ved en ceremoni på rådhuset i Oslo den 10. december, som er den svenske industrimand Alfred Nobels dødsdag.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.