Cavaco Silva bliver Portugals næste præsident

Portugals tidligere centrumhøjre-premierminister Anibal Cavaco Silva har vundet søndagens præsidentvalg i første runde, fremgår det af den officielle optælling af stemmerne på godt 99 pct. af valgstederne.

Cavaco Silva, der støttes af Portugals socialdemokratiske parti, sikrede sig 50,59 pct. af stemmerne, mens hans nærmeste rival, den socialistiske politiker og poet Manuel Alegre, der er løsgænger, fik 20,74 pct. af stemmerne, oplyser indenrigsministeriet efter optælling af stemmerne afgivet ved alle på nær fire af Portugals 4260 valgsteder.

Dermed undgår Cavaco Silva at skulle igennem en anden valgrunde. Hvis ingen af kandidaterne havde fået mindst 50 pct. af stemmerne, skulle de to, der havde fået flest stemmer, igennem en ny valgrunde den 12. februar.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen