Firma testede farlig medicin på spædbørn
Børn helt ned til tre måneder er blevet brugt som forsøgsdyr i potentielt farlige forsøg i USA med aids-medicin.
Den britiske medicinalgigant GlaxoSmithKline, er blandt de medicinalfirmaer, der er involveret i skandalen, skriver avisen The Observer søndag.
Ifølge avisen skal GlaxoSmithKline have sponsoreret mindst fire eksperimentelle forsøg med hiv-medicin siden 1995, hiv-smittede børn blev brugt som forsøgspersoner.
Forsøgene skulle blandt andet teste sikkerheden og dosismængden af aids-medicin.
Et af forsøgene, der var en test aidsmedicins farlighed, omfattede at give børn helt ned til fireårs alderen en meget høj dosis af op til syv forskellige slags medicin på én gang.
De børn, som medvirkede i forsøgene, var alle forældreløse børn fra et katolsk behandlingshjem i New York, der behandler mennesker med hiv.
New Yorks sundhedsmyndigheder har nu indledt en undersøgelse af beskyldningerne om, at mindst 100 børn fra behandlingshjemmet er blevet brugt som forsøgspersoner i 36 eksperimentelle forsøg.
/ritzau/