Tsunamier til alle tider

Kæmpebølger, der spreder død og ødelæggelse, har flere gange ramt menneskeheden. De såkaldte tsunamier - navnet er japansk og betyder havnebølge - har sat spor gennem alle tider.

Omkring år 1650 før vor tidsregning eksploderede den græske vulkanø Santorini. Rystelserne udløste en tsunami, der med anslået 60 meters højde ramte nordkysten af Kreta. Det blev dødsstødet til den rige, minoiske kultur, der efterlod sig ruinerne af det imponerende palads i Knossos og ordet labyrint. Katastrofen kan have kostet 100.000 livet. Eksplosionen var den måske kraftigste i menneskehedens historie, da dens styrke er beregnet til at svare til en atombombe på 10.000 megatons - eller næsten 50.000 gange bomben over Hiroshima.

Fra samme område kendes beretninger om den katastrofe, der i vinteren år 373 f.v.t. ramte den græske by Helike. Et jordskælv under Korinth-bugten skabte en bølge, der skyllede ind over byen, der var en betydelig bystat. Tusinder omkom og begivenheden inspirerede måske Platon til få år senere at skrive fortællingen om Atlantis' undergang.

21. juli år 365 f.v.t. blev storbyen Alexandria i Egypten ramt. Den samtidige historiker Ammianus Marcellinus fortæller:

»Lidt efter daggry - efter et vedvarende tordenvejr - begyndte den faste, solide jord at ryste og bæve. Da rystelserne havde lagt sig, trak havet sig tilbage fra kysten, så man kunne se de bjerge og dale, som naturen hidtil havde skjult, og som nu for første gang blev ramt af solens stråler.«

Mange af indbyggerne gik ud på den tørlagte havbund og begyndte at indsamle de mange fisk, som lå der. De var sikkert blandt ofrene, da en kæmpebølge kort efter slog ind mod kysten, hvor den smadrede et utal af bygninger og kastede skibe op til to kilometer ind i land. Det menes at flere end 50.000 af indbyggerne omkom.

Rystelser i Caraibien

Den nordamerikanske kontinentalplade bevæger sig med omkring 2 cm om året og det udløser mange rystelser i Caraibien. Blandt de mange tsunamier i området var den mest dødbringende den, der 7. juni 1692 ramte Jamaica. Her fik et jordskælv store dele af byen Port Royal til at skride i havet. Efterfølgende blev den ramt af flodbølgen. I alt omkom omkring 3.000.

Kysterne ved Japan, Kamsjatka-halvøen og Alaska har dog oftest været ramt af tsunamier.

20. september 1498 blev den japanske stillehavskyst fra Tokai til Kyushu ramt af en tsunami, og ca. 26.000 mistede livet. Samme kyststrækning blev også ramt 28. oktober 1707, da 30.000 blev dræbt. Og 22. maj 1782 slog en tsunami mod Taiwans kyster, hvor over 50.000 omkom.

17. oktober 1737 sendte et undersøisk jordskælv ud for Kap Lopatka en tsunami ind mod Kamsjatka-halvøens kyster. Her nåede den op til 75 meters højde, og skulle således være den hidtil højeste, kendte tsunami. Et ukendt antal omkom i det tyndt befolkede område.

Lissabon ramt

Men heller ikke Europa har været forskånet. 1. november 1755 klokken 9.30 begyndte Atlanterhavets bund at skælve 200 kilometer ud for Portugals kyst. Da de tre jordrystelser 10 minuter senere standsede, var en kæmpebølge på vej mod kysten. I den portugisiske hovedstad, Lissabon, der med sine 275.000 indbyggere var en af Europas største byer, ødelagde jordskælvet store dele af byen. De mange åbne ildsteder betød, at der snart udbrød brand flere steder.

Mange af lissabons indbyggere søgte sikkerhed på havnen og på de skibe, der lå fortøjet der. Omkring en halv time efter jordskælvet ramte den første af tre op til 15 meter høje tsunamier kysten. Samtidige kilder angiver det samlede dødstal til op mod 90.000. Bølgerne kunne også mærkes andre steder. På Madeira blev fisk kastet op i gaderne, og så langt væk som på De Vestindiske Øer måltes tidevandet til at være fire meter over normalt.

Men det er ikke den største europæiske tsunami-katastrofe.

På Middelhavets havbund findes et utal af forkastninger, der er resultatet af, at den afrikanske kontinentalplade til stadighed bevæger sig mod nord med et par centimeter om året. Klokken halvseks om morgenen 28. december 1908 udløste disse bevægelser et jordskælv under Messinastrædet mellem Sicilien og det italienske fastland. En 8,5 meter høj tsunami ramte kysterne langs strædet, hvor bl.a. byerne Messina og Reggio Calabria blev ramt. Op mod 120.000 omkom under jordskælvet og de efterfølgende flodbølger.

Vulkanø eksploderede

Katastrofen gjorde stort indtryk i samtiden, og der blev hurtigt sat indsamlinger i gang i Europa, USA og Rusland. Flere lande sendte soldater til at deltage i redningsarbejdet og den efterfølgende oprydning.

Men den nok mest spektakulære naturkatastrofe indtraf 27. august 1883 i Sundastrædet i Indonesien. Efter flere måneders udbrud fra vulkanen eksploderede vulkanøen Krakatau klokken 10.02 GMT med et brag, der blev hørt 4.600 kilometer borte på øen Rodriguez ud for Madagaskars kyst. Eksplosionen, der skete med en kraft, som svarede til 7.500 gange Hiroshima-bombe, sendte en 37 meter høj tsunami gennem strædet, og i området blev 295 byer og landsbyer skyllet væk. Så langt væk som på Californiens kyst og i Den Engelske Kanal kunne man observere havet stige. Der omkom 36.417 mennesker i bølgerne.

I nyere tid har der været en række tsunami-katastrofer.

17. august 1976 omkom 8.000, da Mindanao, Filippinerne, blev ramt af en tsunami.

12. december 1992 skabte en serie jordskælv en række tsunamier, der med bølger på op til 25 meter ramte øerne Flores og Babi. I alt 1.953 omkom.

12. juli 1993 udløste et undersøisk jordskælv bølger på 32 meters højde. Over 200 omkom på øen Okushiri i Japan.

1. juni 1994 sendte et jordskælv ud for det østlige Java, Indonesien, en række bølger på over 60 meters højde ind mod land. 223 omkom.

Og 17. juli 1998 udløste et undersøisk jordskælv tsunamier på op til 15 meters højde. I Papua-New Guinea omkom omkring 3.000.

arnem@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.