Tsunami forårsager skade på Salomonøerne

En tsunami ramte mandag Salomonøerne, hvor den forårsagede materiel skade i flere byer og landsbyer. Ifølge lokalt politi var der ikke umiddelbart nogen meldinger om dræbte.

Kæmpebølgerne ramte Salomonøerne efter et kraftigt jordskælv, der blev målt til mindst 7,6 på Richterskalaen.

Der er udstedt en tsunamivarsel for hele regionen omkring Salomonøerne, heriblandt Australien, Indonesien og Papua Ny Guinea.

En talsmand for politiet på Salomonøerne Mick Spinks sagde, at der var sporadiske meldinger om materiel skade i de områder, der lå tættest på skælvets epicenter.

- Der har endnu ikke været rapporter om omkomne, men man skal tænke på, at mange af områder ligger isoleret, sagde han.

Kort tid inden havde Pacific Tsunami Warning Centre advaret om, at et jordskælv på denne størrelse kan udløse en tsunami, der kan ramme kystområder flere steder i regionen inden for kort tid.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen