Fire dræbt og 11 såret ved eksplosion i Madrid
Tre mænd mistænkt for at have forbindelse til togbomberne i Madrid, sprængte sig selv i luften, da de lørdag aften blev omringet ved en massiv politiaktion i Madrid-forstaden Leganes.
En politibetjent blev dræbt og 11 andre sårede ved eksplosionen. Det oplyste den spanske indenrigsminister Angel Ancebes i aftes.
Ligene af de tre terrormistænkte, som skal være af nordafrikansk oprindelse, blev begravet under murbrokkerne fra den delvis ødelagte beboelsesejendom, som de tre terrormistænkte havde forskanset sig i, oplyste indenrigsministeren.
Mindst en af de tre mænd var på myndighedernes en liste over mistænkte med forbindelse til togbomberne, der 11. marts dræbte 191 mennesker i den spanske hovedstad, Madrid.
Da mændene opdagede, at de var omringet, tængte de ind i en fire etagers beboelsesejendom i Leganes, og begyndte, ifølge Ancebes at skyde og synge på arabisk.
Han sagde, at mændene selv havde udløst den meget kraftige eksplosion.
/ritzau/AFP