Det sydlige Afrika er på randen af kollaps

Sultkatastrofen er så alvorlig, at nødhjælp ikke længere løser problemerne alene, advarer Folkekirkens Nødhjælp. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I det sydlige Afrika er 10 millioner mennesker ramt af en hungersnød, der er så omfattende, at end ikke nødhjælp vil kunne løse problemet.

Det konkluderer Folkekirkens Nødhjælp i en ny rapport.

I modsætning til almindelige sultkatastrofer, der ofte kun kræver fødevarehjælp i en kortere periode, er der ifølge Folkekirkens Nødhjælp en overhængende fare for, at hungersnød snarere bliver normaltilstanden i lande som Zimbabwe, Zambia og Malawi i stedet for et midlertidigt problem.

Rapporten opfordrer den danske regering til at sætte ind med udviklingsbistand til de pågældende lande. Især til fattige bønder, som på nuværende tidspunkt ikke har kapacitet til at producere nok mad til, at landet får det fødevareoverskud, som befolkningerne skal tære på i dårlige tider.

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen