Dødstallet stiger - 8.000 børn frygtes omkommet

UNICEF siger, at mindst 8.000 børn er omkommet under flodbølgen, der natten til mandag spredte død og ødelæggelse i Det Indiske Ocean.

Det officielle dødstal for tsunami-flodbølgen i Sydøstasien nåede mandag aften op på 23.700. Katastrofens omfang er endnu langt fra klarlagt, og dødstallet stiger time for time.

Mandag aften bekræftede Udenrigsministeriet i København, at 13 danskere fortsat savnes. Flere af dem frygtes omkommet.

"Vi frygter desværre, at der blandt de 13 savnede er flere omkomne. Her kan være tale om mennesker, som er set i en farlig situation, for eksempel at blive suget ud i vandet, og siden har ingen set dem," siger kontorchef Uffe Wolffhechel i afdelingen for Borgerservice i Udenrigsministeriet til Ritzau.

30 indlagt - 200 usikre

Ifølge Ritzaus gennemgang af hospitalslister er ca. 30 danskere indlagt på hospitalet i thailandske Phuket.

Mandag aften var tilstand og opholdssted usikker for omkring 200 danskere, men Udenrigsministeriet skønner, at langt de fleste har det godt, men blot har svært ved at få telefonisk kontakt med deres pårørende eller den danske ambassade.

Tre danskere er bekræftet omkommet. Det drejer sig om en 71-årig mand fra Københavns-området, en 10-årig dreng ligeledes fra København og en 63-årig mand fra Aabenraa.

Sri Lanka

Alene i Sri Lanka er omkring 10.200 personer, herunder 70 udlændinge, omkommet, rapporterede det britiske nyhedsbureau Reuters mandag aften.

En million mennesker er blevet hjemløse.

Thailand

Mindst 866 personer er omkommet i det sydlige Thailand, hvor der blandt andet opholder sig mange danske turister.

Flere end 7.200 er blevet såret, oplyste landets indenrigsministerium mandag. Andre tusinder savnes.

Blandt de omkomne i Thailand er tre danskere. Over 200 andre danskere savnes.

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT savnede svenske rejsebureauer mandag aften ca. 2.000 gæster på de to feriesteder Phuket og Khao Lak.

Ifølge det norske udenrigsministerium har 10 nordmænd mistet livet under oversvømmelserne.

Indien

I Indien har 7.110 mennesker mistet livet.

Blandt de dræbte er 3.000 på de indiske små Andaman og Nicobarerne, hvor andre 30.000 savnes, sagde embedsmænd mandag aften til nyhedsbureauet AFP. De to øer ligger tæt på jordskælvets epicenter. Ifølge embedsmænd er fem landsbyer udraderet.

Indonesien

I Indonesien - tæt på epicenteret - er 4.912 mennesker omkommet, mens flere tusinder savnes.

Flere omkomne

I Bangladesh, Myanmar (Burma), Malaysia samt i Maldiverne er der registreret et mindre antal omkomne.

Så langt væk som i Somalia har katastrofen kostet 38 livet og i Kenya 4. På Seychellerne meldes to omkommet og flere savnet.

JP/ritzau/

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.