EU i økonomisk galop på stedet

Mens amerikansk økonomi buldrer fremad, har Europa svært ved at komme ud af lavvæksten.

Punchestown Der var hornmusik og hestevæddeløb på programmet, da EU-landenes finansministre i går var samlet i Irland, men de europæiske kassemestre måtte på samme tid konstatere, at europæisk økonomi står i en sørgelig forfatning.

Pedro Solbes, EU-Kommissionens afgående økonomikommissær, indledte det uformelle møde ved at advare om, at han nok vil sænke sit vækstskøn for eurozonen i 2004 fra 1,8 pct. til 1,7 pct., når han næste uge offentliggør Kommissionens forårsprognose. Til gengæld venter amerikansk økonomi i år en vækst på omkring 4 pct.

Samtidigt mødte en stribe finansministrene op med kedelige nyheder om, at underskuddene på deres offentlige finanser vil bryde med europagtens gyldne regel om et maksimalt underskud på 3 pct. af BNP. Nu er ikke blot Frankrig og Tyskland i farezonen - men også Holland, Italien, Portugal og Storbritannien.

Frankrigs nye finansminister, Nicolas Sarkozy, lovede at gøre sit for at undgå, at Frankrig bryder EU's budgetregel for fjerde år i træk i 2005. Samtidigt gjorde han det klart, at han står i et dilemma, fordi nedskæringer på de offentlige udgifter kan bremse det opsving, alle venter på.

»Det er problemer, som skal løses, og mit job er at finde løsninger. Mit ønske er at få arbejdsløsheden til at falde. For at gøre det har vi brug for tillid og vækst,« sagde Sarkozy.

Advarsler på vej

EU-Kommissionens formand, Romano Prodi, forklarede, at det nu overvejes at sende en advarsel til Italien på grund af landets stigende underskud. Den hollandske finansminister, Gerrit Zalm, som selv er en af budgetdisciplinens varmeste fortalere, sagde, at han ligefrem glæder sig til at få en advarsel. Kommissionen skal give Holland en advarsel, sagde han, »sådan er systemet«.

De fleste økonomer er enige om, at den såkaldte stabilitetspagt, som understøtter euroen, i realiteten blev sat ud af spillet sidste år, da Frankrig og Tyskland satte en stopper for Kommissionens trusler om bøder som straf for de to landes budgetoverskridelser. Dengang fik de to store EU-lande resten af eurolandenes finansministre til at støtte deres sag, og Kommissionen har anklaget landene for traktatbrud. EF-Domstolen i Luxembourg skal holde sit første retsmøde om sagen i slutningen af april.

Kommissionen havde lovet at stille forslag om en reform af stabilitetspagten i år, men nu regner kommissær Solbes ikke længere med, at det kan nås. Solbes træder snart tilbage for at blive finansminister i den nye spanske regering, og nu er der i stedet lagt op til, at reformen først skal diskuteres i foråret 2005, når Luxembourg har overtaget EU-formandskabet.

Luxembourgs regeringschef, Jean-Claude Juncker, lægger op til, at stabilitetspagten skal tage større hensyn til de økonomiske svingninger.

»Pagten skal give mere råderum under dårlige konjunkturer og være mere streng i opgangstider. Medlemslandene skal være klar til at gøre mere for at nedbringe deres gæld og underskud i væktsperioder, så de har mere manøvrerum, når væksten falder,« sagde han.

Fra Milano blandede Silvio Berlusconi sig i debatten ved at kræve rentesænkninger og en reform af stabilitetspagten, så den fokuserer mere på vækst. Samtidigt lovede Berlusconi nye skattelettelser, som kun delvist skal finansieres med besparelser.

Sparekrav

De hårde tider præger debatten om EU's fremtidige finanser. Her har Kommissionen lagt op til en væsentlig forøgelse af EU's budget, men en række lande vil indføre et lavere loft over fællesudgifterne. Danmark bakkede op om sparekravene i går.

»Det er svært at forklare befolkningerne, at der skal være stramhed i de nationale budgetter og ikke i EU-budgettet. Tingene skal hænge sammen,« sagde finansminister Thor Pedersen (V).

pierre.collignon@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.