Kampe på grænsen mellem Sudan og Tchad

To måneder efter de afrikanske naboer Tchad og Sudan underskrev en aftale om ikke at angribe hinanden, melder begge lande nu om kampe på tværs af grænsen. Mandag sagde Tchads informationsminister, Hourmadji Moussa Doumgor, at 200 oprørskøretøjer havde krydset grænsen fra Sudans uroplagede Darfur-region og kørt ind i Tchad.

Ifølge ministeren angreb oprørerne militærstillinger i Tchad, inden det lykkedes hæren at slå dem tilbage. Otte soldater fra Tchad blev dræbt.

I Sudan bekræftede styret, at der havde været kampe, men her lød forklaringen, at soldater fra Tchads hær var rykket ind i Sudan med støtte fra halvandet hundrede armerede køretøjer. Ifølge den sudanske hærchef, Mohammed Aghbash, blev 17 sudanske soldater dræbt, inden de fremmede styrker trak sig tilbage.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen