Verdens lykkeligste mand

Hugh Hefner er en legende i bladver-denen. Playboy er med 3,15 mio. eksemplarer om måneden USA's førende mandeblad.

Los Angeles

Hjemmegående 78-årige i slåbrok og sutsko er sjældent ofre for misundelse, men det er anderledes med ham, der lever i slottet på toppen af Holmby Hills. Han har udsigt over Los Angeles Basin, en evigt solbeskinnet kyststrækning på 50 kilometer med Santa Monica Mountains i højre horisont og Santa Anas strittende klipper i venstre. I huset, bygget af sten i 1927 som et engelsk herresæde, har han 22 soveværelser, og der er brug for hvert eneste. En mand, der møder unge, smukke kvinder så rutinemæssigt, som Larry King går på "live", har behov for rum.

Hugh Hefner.

Alle kender Playboy-imperiets grundlægger, og mange har - måske særligt efter et skænderi med uhyret derhjemme - gjort sig forestillinger om, hvordan det er at være Hef.

Hvis det er sandt, at alle mænds gerninger sigter på at imponere kvinder, må han bedst af alle vide, om vi drøner rundt på vildspor, eller om lykken virkelig ligger i hyppigt samkvem med søde, men også lidt uartige damer.

Vi har en aftale med bladudgiveren kl. 14.00, og lige nu står vi forvirrede ved smedejernsporten på adressen Charing Cross Road og skuer op mod Playboy Mansion. Vi diskuterer, hvordan vi melder vores ankomst, da en granitblok taler til os.

»Velkommen,« siger den.

»I skulle nok ikke have ladet taxaen køre. Nu er I nødt til at gå hele vejen op. Well, Hef glæder sig til at møde jer. Kom ind.«

Egen zoologisk have

Vejen snoer sig stejlt op mod residensen, og vi ser anlægsgartnere slide i bedene, mens fugle synger og aber skriger. Hef har sin egen zoologiske have, tennisbane og alt muligt andet. Hef har, hvad Hef har lyst til at have. Det inkluderer så blandt andet døgnbemandet gourmetkøkken.

Med 3,15 mio. solgte magasiner om måneden er Playboy USA's suverænt førende mandeblad. Det sælger mere end Esquire, Rolling Stone og GQ til sammen. Ok, det solgte det dobbelte i 1970'erne, men der er stadig ingen større "ethåndsblade" end Playboy, der med sine 17 internationale udgaver samlet læses af 15 mio. mennesker over alt i verden hver måned.

Fremme foran bygningen ser vi en rød Mercedes-sportsvogn med nummerpladen "Bunny K". Det er Hefs kæreste Kendra, der kører i den. Også en hvid Porsche, en Boxter, holder parkeret. Den er indregistreret "Bunny B", da den tilhører en anden kæreste, Bridget. Normalt står yderligere en smart laban i perlestenene, "Bunny H". Hef har nemlig en tredje kæreste, Holly, men hun er kørt i byen i eftermiddag.

Hvælvinger og lysekroner

Vi bliver modtaget af Hefs pressesekretær Teri Thomerson, der viser os ind i hall'en, sådan en med hvælvinger og lysekroner fem-seks meter oppe i loftet.

»Hef kommer ned fra balkonen derovre, og der kan tages billeder med det samme,« oplyser hun.

»Derefter går vi til hans bibliotek, hvor interviewet vil finde sted. Jeg sørger lige for kaffe, så kan I se jer omkring, mens I venter.«

Så står man der. I Californien, i gode gamle Hefs hjem, og pludselig kommer brintblonderede Kendra vimsende med to gravhunde og en barm, der får een til at fundere over plastickirurgi og Newtons tyngdelov på samme tid.

Kendra smiler, men det er ikke til os. Hef, foroverbøjet og stiv i benene som om Viagraen også har sat sig der, er på vej ned ad trappen i sin vinrøde sovekammeruniform. Han hilser med et håndtryk, men stavrer hastigt over i favnen på Kendra.

»Honey, dejligt at se dig.«

Kendra siger i lige måde og beder om lov til at bringe en bekendt med til filmaftenen senere i dag.

»Selvfølgelig, det lyder hyggeligt,« svarer Hef og inkasserer et kys, mens hundene cirkulerer om parret på det blankpolerede flisegulv.

Redaktøren slår opmuntret ud med armen og supplerer retningsanvisningen med et mimrende »this way, gentlemen.«

Snart sidder vi i Hefs læseværelse, klar til interview med manden, der mere end mange andre bidrog til "Den seksuelle revolution". Det begyndte i december 1953, da han udgav sit første nummer. Med Marilyn Monroe på forsiden. Foruden, selvfølgelig, kaninlogoet.

Porno eller erotik

Før vi begynder, en afklaring for uindviede: Er magasinet Playboy porno?

Ikke i skandinavisk 2005-definition. Det indeholder ingen eksplicitte billeder af kønsdele, men som Hefs datter og koncernforretningsfører Christie siger:

»En mands porno er en anden mands erotik. For de, der læser Playboy, er det naturligt og ikke spor modsætningsfuldt, at bladet supplerer intellektuel og humoristisk journalistik med erotik. De vil have begge dele i deres liv.«

Hef, IQ 152 ifølge officielle papirer, sætter sig til rette i sin bløde sofa. Uheldigvis lidt til venstre for reporteren, der var advaret på forhånd. Hef er tunghør på højre øre.

Han begynder selv sin historie:

»Jeg har altid været interesseret i aviser og bladudgivelse. Jeg udgav min første avis, da jeg var ni år og startede et skoleblad i 7. klasse. Jeg tegnede selv og forfattede historier om mit liv.

Da jeg havde afsluttet high school og været i militæret fra 1944 til 1946, besluttede jeg, at jeg på et tidspunkt ville producere mit eget magasin. Markedet bestod kun af friluftsmagasiner med jagt- og fiskeristof.

Jeg forudså, at der måtte være plads til et blad, der beskæftigede sig med kvinder og det liv, som mænd lever indendøre,« fortæller Hef.

Bachelor i filosofi

Først gik han imidlertid på University of Illinois i fødebyen Chicago, hvor han tog dobbeltklasser og gjorde sin bachelor i filosofi færdig på bare to et halvt år. Han redigerede campusbladet Shaft, hvor han introducerede læserne for en humoristisk klumme, og ved siden af disse aktiviteter tegnede han til avisen Daily Illini.

Endnu usikker på, hvordan bladudgivelsen skulle gribes an, studerede han videre på Northwestern University også i Chicago. Her skrev han sociologi-opgave om amerikansk sexlovgivning, baseret på zoologen Alfred Kinseys dengang rystende rapporter om menneskets seksualitet.

Kinseys kontroversielle forskning, der udgik fra Indiana-universitetet Bloomington, påviste blandt andet, at drenge onanerede, og at ugifte par kunne finde på at dyrke sex.

"Afsløringerne" gav unge Hugh Marston Hefner et styrket fokus. Godt nok tog han arbejde på Esquire i en længere periode, men bladet kedede ham. Redaktøren havde taget tegneserierne og pinup-pigerne ud.

Konservativ tid

»Det var en ekstremt konservativ tid socialt, seksuelt, politisk. Regeringen ødelagde de fleste blade via en kolossal restriktiv postlovgivning, der forhindrede redaktionerne i at vise billeder af maveskind.

Jeg troede længe, at jeg i efterkrigstiden skulle opleve, hvad der svarede til de brølende 1920'ere. Jeg er selv født i 1926 og opvokset under depressionen, så jeg glædede mig til nogle vilde år, der matchede 1920'erne med Scott Fitzgeralds "The Great Gatsby", jazzmusikken og alt det andet, jeg havde misset.

Forløsningen kom aldrig. Jeg var lost, men vidste, at Playboy var redningen. Jeg havde bare ingen penge,« siger Hef og fortsætter:

»Jeg talte om Playboy til alle, der gad høre på mig. Det endte med, at jeg åbnede et selskab, som lånte lidt her og der. Jeg rejste i alt 8.000 dollars. Det var åbenlyst for mig, at mænd ville se de pinup-piger, de havde nydt før og under krigen.

Samtidig vidste jeg, at et kalenderfirma ikke langt fra, hvor jeg boede, ejede et nøgenbillede af Marilyn Monroe, som ingen rigtig havde set, men som mange havde hørt om. Det kunne ikke omdeles gennem posten. Det var jo obskønt, mente regeringen.«

Modig distributør

Hefner stod godt i bladverdenen i kraft af sin tid på Esquire. Han kendte en trykker, og han havde forbindelse til en modig distributør og vovede salgssteder. Opportunistisk som han var, købte Hef rettighederne til billedet af den jævnaldrende starlet.

I dag er 1949-portrættet af filmstjernen på rødt fløjl et af det 20. århundreds bedst kendte fotografier.

»Bladet solgte 50.000 eksemplarer på kort tid, og det var nok til, at jeg kunne betale investorerne tilbage og udgive nye blade. Der er ingen udgivelsesdato på åbningsnummeret, læg mærke til det. Årsagen er, at jeg var usikker på, om der overhovedet ville komme et nummer mere.

Hemmeligheden bag Playboys succes er ikke nøgenhedskorstoget, men den samlede redigerede pakke, jeg tilbød læserne. Fokus var på hjemmelivet i modsætning til livet i vildnisset, som blandt andet bladet Sunbathing and Health skildrede med sære, upersonlige og kunstagtige billeder.

Playboy er og har altid været rettet mod "The Urban Male". Kombinationen af bladets syn på seksualitet og den journalistiske kvalitet har gjort det til en succes.

Vi er liberale. Vi tror på demokrati, frihed. Vi synes, at lives skal leves med lidt stil, og derfor interesserer vi os for mode, mad, fester, film og musik. Vi vil være med til at definere, hvem det moderne menneske er.

Mænd i USA har et tæt forhold til Playboy. Det er mere end et magasin, det er et blad, der hører med til ens liv. Mange husker pigerne i de første blade, de læste. Folk fortæller mig jævnligt om første gang, de så bladet - under faderens seng eller på badeværelset.«

Masser af efterligninger

Og hvad har Playboy og dermed Hugh Hefner så gjort for samfundet? Der er 51 års historie at se tilbage på.

Editor-in-chief er ikke i tvivl:

»Bladet ændrede verden. Det er umuligt at vide, hvad der var sket, hvis en bestemt ting ikke var hændt, men jeg konstaterer, at Playboy med det samme blev efterlignet over hele verden. Inden for fire år opstod 50 efterligninger, kloner, imitationer i forskellige variationer.

Også i dag kopieres vi. I kender vel Penthouse,« siger Hef med et overbærende smil.

»En ven, skribenten Max Lerner, har sagt til mig, at Kinsey var researcheren bag den seksuelle revolution, mens jeg skabte og markedsførte livsstilen, som forskningen dokumenterede, at der var interesse for.

Kinsey er en vigtig mand historisk set. Han afslørede løgnen og hykleriet i forhold til vores seksualitet. Da jeg studerede hans sexforskning og sammenlignede med lovene i de på daværende tidspunkt 48 stater i USA, konkluderede jeg, at hovedparten af amerikanerne ville sidde i fængsel, hvis loven blev håndhævet.

Al seksuel samkvem mellem ugifte var ulovlig. Utroskab og sodomi var forbudt, strafbart. Sodomi dækkede analsex, oralsex, jamen alt undtagen almindeligt samleje. Hør engang, oralsex mellem mand og kone var ulovligt!« siger Hef og ser forarget ud.

Undertrykte puritanere

»Det var særprægede tider, og det kan alt sammen føres tilbage til puritanerne, der kom til Amerika fra England, som de flygtede fra, fordi de følte sig undertrykt af katolicismens og monarkiets normer.

Den juridiske præmis var, at det eneste moralske formål med seksuel tilfredsstillelse var at skabe liv. Efter Anden Verdenskrig kunne man blive smidt ud af et spejderkorps for at onanere.

Kinsey satte fokus på alt det bullshit.«

Men hvorfor blev det dig, der brød barrieren og skabte mandebladet, som verden åbenbart ventede på?

»Jeg er opvokset i konservativt og puritansk hjem, og min mor gav mig aldrig mange knus. Til gengæld opfordrede hun mig til altid at stille spørgsmål og at være kritisk indstillet, hvilket jeg giver hende kredit for.

Jeg formoder, at manglen på nærhed betød, at mit syn på kærlighed og romantik til stadighed kommer direkte fra filmverdenen. Jeg tror, at jeg på et ubevidst plan knyttede censur og seksuel repression sammen,« siger Hef.

Romantiske forestillinger

»Mit magasin har afgjort et romantisk syn på forholdet mellem mænd og kvinder, set fra mandens synspunkt. Det har det haft, længe før kvindebevægelsen opstod. Vi bragte ikke bare et upersonligt billede af en nøgen dame. Billedet sagde: "Nice girls like sex too."

Kvinden er konsekvent fotograferet alene, men ofte i en situation, hvor man aner to glas på et bord eller et slips på en sofaryg.

Det var en naturlig del af livet, meget revolutionerende, meget frigørende, og det havde en enorm appel til mænd - og kvinder.«

I 2005 har pornoindustrien mange yderligtgående udgivere.

Playboy-koncernen er selv medejer af selskaber, der producerer såkaldte hardcore film. Er Hefner som pioner parat til at tage medansvaret for, at branchen i dag producerer titler som "Houston 500"? Her har en kvinde sex med 500 mænd, hun næppe kender navnene på. I en idrætshal vist nok.

»Tror jeg, at den seksuelle frihed overdrives og misbruges? Ja, selvfølgelig, det ved jeg, at den gør, men for mig er spørgsmålet bag spørgsmålet: Hvorfor er vi hæmmede, når det handler om sex?

Vi har ikke problemer med krig og mord og film, der handler om det, men vi har det svært med ideen om og billederne af menneskelig seksualitet og kærlighed. Selve den livskraft, der knytter mennesker sammen.

Sex er mere end forplantning, erkend det. Sex er noget, mennesker har med hinanden. Det er sådan, vi er. Vi er ikke fisk, for pokker,« siger Hef, der i 1960'erne fik øgenavnet "Force of Nature".

»Fordommene mod almindelig menneskelig adfærd trives virkelig i øjeblikket - særligt i regeringen og Det hvide Hus. Vi er effektive i forhold til videnskab og teknologi, og vi er forfærdelig ignorante i forhold til filosofi. Vi er som en flok overtroiske vildmænd i junglen. Vi har kapaciteten til at ødelægge hinanden, men vi har ikke forstand til at leve med hinanden.

Vi udkæmper krige og har et sæt religiøse værdier, der gør det svært at håndtere problemer som hiv. Det er uhyggeligt.«

Farligt demokrati

Men synes du, at det er helt fint, at man filmer en kvinde, der har sex med 500 mænd?

»500 mænd og en kvinde! Det er ikke min stil,« siger Hef og tager en tår af sin kaffe.

Så smågriner han bag koppen:

»Min stil er mere mig sammen med 500 kvinder.

Nej, okay, du taler om en af konsekvenserne af seksuel frihed. Demokrati er farligt, det er naivt at tro andet. Frihed betyder, at folk kan vælge. Ville du leve på anden måde?

Valg, det er det, frihed giver. Og mennesker vælger forkert,« siger Hef.

Så spørger han:

»Hvad sker der egentlig ved, at en kvinde er sammen med mange mænd på film? Hvem betyder det noget for? Hvis folk er dér, fordi det er dér, de gerne vil være, så er det vel i orden, er det ikke?

Seksuel moral har intet at gøre med, hvor mange man er. Den antagelse, at man kun bør have sex i et ægteskab mellem mennesker af forskellige køn er forkert og upassende.

Hvad vi opfatter som moralsk i enhver anden sammenhæng, er anderledes end hvad vi definerer som moralsk i forbindelse med sex.

Immoral er det, der skader mennesker.«

Herren med den firkantede kæbe er 78 år. Hvordan vil han gerne huskes, når han stiller sutterne, hvilket i dette tilfælde kan tages bogstaveligt.

»Som en, der var med til ændre de seksuelle værdier og mønstre i den tid, jeg levede. Det er lykkedes i nogen grad, tror jeg, man kan sige. Vi lever i en playboyworld i dag. Det er et mærkeligt samfund, der vil huske mig for noget negativt.

Det, jeg ikke kan lide i verden i dag, har mest med regeringen at gøre. Vi går i krig, og man forsøger at skubbe amerikanerne tilbage i tiden.«

Fantasiverden

Føler du, at Playboy-livsstilen er under pres?

»Afgjort. George W. Bush ønsker en tilbagevenden til verden, som den så ud længe før Playboy, men det er umuligt. Du kan ikke få sex tilbage i flasken. Internettet , massekomunikationen, er der for os alle. Den kan ikke lukkes ned.

Bush og hans støtter baserer deres politik på Biblen, altså en fantasiverden i stedet for at se på, hvad der er realiteter. Hvad der virkelig foregår i folk.

Jeg stemte på Kerry, det mindste af to onder. Bush er born-again og farlig med sine hellige krigere. Vi har en flot artikel om netop det tema i november-nummeret. Se her ...«

Hef hiver bladet frem fra en hylde under bordet. Han ler hemmelighedsfuldt og veltilpas, da han bladrer forbi MTV-værtinden Cara Zavaleta på midteropslaget.

»Jeg vælger stadig selv min centerfold,« indskyder han.

»Nå, jamen her er artiklen. Se, den viser Bush, den cowboy, og hans kumpaner på hesteryg, på korstog. Jeg tog selv initiativet til artiklen.

Vinklen er, at alle kan se USA's ekstremisme præge Mellemøsten. Men genkender vi den her til lands?

Tænk, at vi er imod fri abort. Det er utroligt. Bush tror, at Gud er på hans side, men ingen ved, hvis side Gud er på.«

Absurd spørgsmål

Er du ikke bare tilhænger af abort, fordi kvinder ikke skal have ødelagt deres kroppe, så din koncern kan tage billeder af dem? Og for at bevare dine læseres illusioner om kvindens figur?

»Sikke et absurd spørgsmål. Jeg er for fri abort for kvindernes skyld. Jeg er for, at kvinder bestemmer over egen krop. Det er ikke sterilisation, jeg anbefaler.«

Du nævnte selv Bush og Kerry, personificeringer af det, der kaldes "Det Delte USA". Hvordan samler man nationen?

»Ja, Bush er jo ikke ligefrem kendt for at bygge broer. Han vandt ikke valget på sin politik, men fordi valget faldt i krigstid. Der er angst i befolkningen. Han vandt på den og organiseringen af det religiøse højre.

Jeg kender ikke svaret.

To-partisystemet har virket godt for os, men har vi behov for et bredere politisk spekter?

Eller skal vi ændre forfatningen, så en præsident kan sidde længere end otte år?

Jeg voksede op under Franklin D. Roosevelt, mit første politiske idol. Han blev som den eneste valgt til fire perioder i Det Hvide Hus. Det er ikke muligt i dag på grund af ændringen i forfatningen.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt vi skulle have ændret den. Bill Clinton var en god præsident, som kunne have siddet længe.«

Svar mig på et vigtigt spørgsmål i en anden afdeling. Du har været gift og skilt flere gange. Bliver man lykkelig af at have mange forskellige kvinder i sit liv?

»Jeg har - set fra mit eget perspektiv - haft et liv bedre end alle andres. Jeg er den lykkeligste mand på planeten.

Jeg glæder mig over livet hver dag.

Enhver, der har realiseret sine inderste ønsker, bør være lykkelig. Især hvis man, som jeg, opnår en daglig tilfredsstillelse ved det, man beskæftiger sig med. Og føler, at man gør en forskel. I mit tilfælde var drømmen universel.

Jeg har gjort en forskel med mit blad på en måde, der er positiv, og tro mig, jeg har haft det sjovt i processen.«

Kontakt med ungdommen

Det har jeg ikke svært ved at forestille mig overhovedet. Hvad gør du for at holde dig frisk til dine aktiviteter?

»Tricket er at forblive i kontakt med ungdommen og de længsler, man havde i sig, da man var lille. Jeg har en god relation til drengen, der byggede mine drømme.

Mit liv er en lang færd efter en verden, hvor ordene i barndommens romantiske sange er sande. Længslen efter en verden, hvor alt er smukt.«

michael.enggaard@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.