Sverige til EU-eksamen

Efter fransk arrogance står der svensk pragmatisme på EU's menukort i de kommende seks måneder. Succes er vigtig for den svenske regering, der kæmper mod en bred folkelig skepsis over for hele EU-projektet. Men uventede kriser kan spolere selv de mest minutiøse forberedelser.

Stockholm/Paris Endnu virker stemningen en smule nytårssøvnig i Stockholm, der ikke har for vane at begynde arbejdsåret før efter Hellig Tre Konger, men de første tegn er dukket op:

Over snesjappet ved Riksdagshuset vajer flag med det særlige svenske formandskabs-symbol, en blå ballonmand på gul baggrund og en gul ballonmand på blå baggrund. En særdeles ambitiøs internetside, www.eu2001.se, er for længst på benene. De første gæster, Israels udenrigsminister Shlomo Ben Ami og Norges ditto Thorbjørn Jagland, var forbi deres svenske kollega Anna Lindh i hendes majestætiske Arvefyrstens Palæ tidligere på ugen.

Og i næste uge begynder det for alvor, Sveriges debut som EUs halvårlige formand siden landets indtræden i 1995.

Mandag kommer 45 Bruxelles-korrespondenter på besøg. Tirsdag kommer hele EU-Kommissionen. Og siden går det slag i slag i slag. Med to topmøder (Stockholm i marts og Göteborg i juni). 10 ministermøder og 70 andre møder rundt om i Sverige, fordelt på 44 byer fra Lund til Kiruna. Samt godt 1500 andre møder, hovedparten i Bruxelles, under svensk overopsyn.

»Vi har forberedt os så længe og så grundigt, at det bliver en hel lettelse at komme i gang,« som en central medarbejder i det svenske udenrigsministerium udtrykker det.

Moderat forventning

Forventningerne til svenskerne er moderate blandt de mere integrationsivrige lande. Sammen med Danmark og Storbritannien betragtes Sverige som et »EU-lunkent« medlem, og efter et fransk formandskab og en Nice-traktat, der i mange hovedstæder betegnes som en fiasko, hersker der kun et begrænset håb om, at Sverige vil være i stand til igen at sætte fart i samarbejdet.

Opgaven bliver ikke lettere af, at forholdet mellem Tyskland og Frankrig, der i snart et halvt århundrede har fungeret som EU's motor, er køligere end nogensinde. Desuden vil valg i to af de store medlemslande, Italien og Storbritannien, i løbet af semestret lægge en bremse på lysten til at kaste sig ud i nye ambitiøse tiltag.

Akavet med euroen

Det bemærkes også i udlandet, at situationen på euro-fronten vil blive akavet for Sverige, der ligesom danskerne og briterne står udenfor euro-zonen. De europæiske sedler og mønter sættes i omløb fra januar næste år, og alle teknisk tunge forberedelser skal afsluttes i løbet af 2001.

Problemet løses ved at overlade ansvaret for alle politiske drøftelser om euroen til den belgiske finansminister, der i øvrigt formelt overtager EU-formandsposten i anden halvdel af året. Det betyder, at Sverige må sidde i venteværelset, når eurogruppen bl.a. mødes i forbindelse med finansministermødet i Malmö i april.

Sverige har på forhånd udpeget tre områder med topprioritet under formandskabet: Udvidelse, beskæftigelse og miljø.

Den rette klang

Dette trekløver har den fordel, at det lyder godt på engelsk og fransk, hvor man taler om de tre store E'er, Enlargement, Employment og Environment eller Elargissement, Emploi og Environnement. Det er også tre relativt populære emner både på hjemmebane, hvor den svenske regering har EUs mest unions-negative befolkning at tænke på, og - i hvert fald officielt - i det øvrige Europa.

»Sverige vil forsøge at styre skibet ind i farvande, hvor det ikke er alt for vanskeligt at navigere,« pointerer Ulf Bernitz, professor i EU-ret ved Stockholms Universitet.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er farlige skær undervejs, selv om ambitionsniveauet på såvel beskæftigelses- og miljøområdet er afdæmpet. Størst opmærksomhed vil der være omkring udvidelsesplanerne, der ligesom i Danmark nyder større folkelig opbakning i Sverige end landets eget medlemskab. Udvidelsen er, erklærede udenrigsminister Anna Lindh på en optaktskonference lige før jul, Sveriges "første, største og vigtigste opgave".

Statsminister Göran Persson har gentagne gange lovet "et gennembrud" på området i de kommende seks måneder. Men han har omhyggeligt undgået at præcisere, hvad det indebærer i praksis for på forhånd at forhindre, at ordet »fiasko« vil blive hæftet på formandskabet efter topmødet i Göteborg i midten af juni.

Lettelsens suk

I mange EU-hovedstæder vil diplomater dog alligevel drage et lettelsens suk over at komme i hænderne på de pragmatiske svenskere efter seks måneder under en fransk ledelse, som blev beskyldt for at være arrogant og for at forsvare egne interesser. Frankrig formåede at skabe vrede hos de små lande, hos kandidatlandene og selv hos nære allierede.

Udetonerede miner

Men også uden for de tre svenske E'er ligger udetonerede miner og venter.

Én handler om EUs kommende militære styrke på 60.000 mand. Sverige har fået til opgave at tage det første skridt mod at gøre den operationel, så styrken kan rykke ud til fredsmissioner og humanitære opgaver allerede i 1993.

Selv om den svenske regering forsøger at slå på, at ideen om en europæisk styrke allerede blev fremsat i et svensk-finsk udspil i 1996, er et intimt samarbejde med NATO stadig et sprængfarligt emne i det alliancefrie Sverige, og projektet kan vente kritik fra den socialdemokratiske regerings to samarbejdspartnere, Vänsterpartiet og Miljöpartiet.

Ikke et ord om NATO

Faktisk er det på elegant vis lykkedes den svenske regering helt at skrive sig uden om ordet NATO i det formandskabsprogram, der blev præsenteret før jul.

Ikke uventet har Sveriges forsvarsminister Björn von Sydow lagt vægt på de civile aspekter i EU's krisestyring. Hvilket på den anden side har ført til hævede øjenbryn blandt en del udenlandske diplomater. I de store EU-lande ønsker man at tale mere om tropper og militært isenkram end om politifolk, fangevogtere og dommere.

Tyrkiet på bagbenene

Sveriges situation bliver ikke lettere af, at ikke-EU-landet Tyrkiet har stillet sig på bagbenene i forhold til at stille NATOs ressourcer til rådighed. Sverige er det land, der hårdest har kritiseret Tyrkiet for dets behandling af det kurdiske mindretal, og forholdet mellem de to lande er langt fra hjerteligt.

Et andet problemfelt for det svenske formandskab er det nye direktiv om EUs åbenhed (eller mangel på samme) over for borgerne, der efter planen skal vedtages under det svenske formandskab. Sverige har selv en af verdens mest vidtrækkende lovgivninger, hvor alle officielle dokumenter som udgangspunkt er let tilgængelige for enhver. Nu risikerer man som formand - der forventes at optræde som mægler mellem forskellige interesser - at måtte sluge betydeligt mere restriktive EU-regler.

Besynderlig situation

»Sverige risikerer at skulle repræsentere et ministerråd, som står for en langt mere restriktiv informationspolitik end Sverige, og arbejde imod et EU-Parlament, som kommer med et mere radikalt forslag. Det er ingen misundelsesværdig situation,« konstaterer Jonas Tallberg, forsker ved Udenrigspolitisk Institut i Stockholm.

Dertil kommer så de mere eller mindre uventede kriser, der har det med at dukke op og spolere formandskabets forberedelser. Kosovo-krigen for det tyske formandskab, Østrig-sagen for det portugisiske, etc. etc. For Sveriges vedkommende kan det meget komme til at handle om Mellemøsten, hvis situationen i Israel forværres yderligere.

Negativ indstilling

Endelig har den svenske regering sin særdeles EU-skeptiske befolkning at tænke på. En meningsmåling i Expressen forleden viste, at kun 30 pct. af den svenske befolkning mener, at EU har påvirket Sverige positivt, mens hele 39 procent dømmer udviklingen negativ.

Regeringen har bevidst spredt minister- og andre møder ud over hele landet, hvilket man håber giver en større forståelse og sympati for Unionen. Men risikoen er, at folk i stedet for fremskridt i hverdagen takket være EU får øje på magtens sorte limousiner og politiafspærringer med kampklædte betjente.

Den store eksamen

Ingen er dog i tvivl om, at den svenske regering har forberedt sig minutiøst på opgaven, der ses som den store EU-eksamen både indadtil og udadtil. Göran Persson vil gøre alt for at vise sig som en god europæer, og han synes allerede at have tillagt sig en blidere, mindre sarkastisk facon. Han og Anna Lindh har imponeret mange udenlandske journalister med at være godt inde i sagerne og tale udmærket engelsk.

Endelig betyder den skarpe kritik af det foregående franske formandskab, at det bliver en smule lettere for svenskerne at brillere.

thomas.heine@jp.dk

jorgen.ullerup@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen